Opskrift på upside down-æbletærter med hasselnød

Brug efterårets skønne og smagfulde æbler på kager og desserter. Disse upside down-æbletærter med hasselnød er perfekte til en dejlig hyggestund.
Af
Gitte Heidi Rasmussen. Foto: Betina Hastoft
Upside down-æbletærte
Annonce
30 min
4 personer
Ingredienser:
2 ark fillodej
½ dl rørsukker
15 g hasselnøddeflager
2 æbler
Lidt smør (evt. på spray)
Lidt flydende honning til servering

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 225°.
  2. Halvér fillodejspladerne, og læg dem oven på hinanden, så de ligger i 4 lag.
  3. Skær dem i 4 lige store dele.
  4. Beklæd en bageplade med bagepapir, og drys rørsukker og hasselnøddeflager i 4 områder (lidt mindre end fillodejspladerne) direkte på bagepapiret.
  5. Skyl og skær æblerne i tynde skiver.
  6. Fordel æbleskiverne taglagt på de 4 områder med rørsukkerblandingen.
  7. Læg fillodejspladerne oven på, og spray eller pensl med smør.
  8. Bag tærterne nederst i ovnen i ca. 12 minutter, indtil fillodejen er gylden og sprød.
  9. Vend tærterne, og anret dem på tallerkener.
  10. Dryp evt. med lidt honning, og servér dem lune.
Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.