Opskrifter

Rabarberkompot med lakrids

Mandag, 13. juni 2016af Kristina Marckmann, Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
Rabarberkompot smager skønt og kan bruges på flere forskelliges måder. Spis kompotten som grød, som tilbehør til dessert eller top ostemaden med et strejf af sommer.

Det skal du bruge til rabarberkompot med lakrids:

Prøv også: Klassisk rabarberkompot

250 g rabarber 2 spsk. vand 1 lakridsrod 1 stang vanilje 3 spsk. sukker ½ tsk. lakridspulver

Sådan laver du rabarberkompot med lakrids

Skyld rabarberne og skær dem i 2 cm store stykker. Kog vandet op med sukker, lakridsrod og den flækkede vaniljestang og -korn under låg i 5 min. Tilsæt rabarberne og lad dem småsimre i 3 min. Tilsæt lakridspulver og kom kompotten på glas. Servér kompotten som topping på yoghurt, til ost eller som tilbehør til en klassisk sommerkylling. Prøv også: Rabarberis med chokolade og pistacie