Opskrifter

Rødgrød med fløde

Mandag, 15. juni 2015af Kristina Marckmann | Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
En skøn og smuk klassiker! Rødgrød med fløde hører sig til på en lun sommeraften.

Opskrift på rødgrød med fløde

(4 pers.)
400 g rabarberstilke
4 dl vand
1 kg blandede bær
150 g sukker
4 spsk. majsstivelse
4 dl fløde

Prøv også: Omelet med rødgrød

Sådan laver du rødgrød med fløde

Skær rabarberstilkene i små stykker og kom dem i en gryde med vand og halvdelen af bærrene.

Lad det småkoge i 6 min. og sigt kernerne og trævler fra.

Hæld saften tilbage i gryden, tilsæt sukker og resten af bærrene (del evt. store bær i mindre stykker) og giv det hele et opkog.

Rør majsstivelsen ud i lidt vand og jævn frugtsaften med den.

Hæld grøden op i en serveringsskål og drys med lidt sukker, så der ikke dannes skind på grøden.

Stil grøden på køl i mindst 2 timer og servér med kold fløde til.

Prøv også: Rødgrød med hele bær