sådan laver du popcakes
Popcakes er sådan set gammel vin på nye, men meget sjove flasker, for det er en slags romkugle/kagetrøffel på pind overtrukket med farvet chokolade. Chokoladen kan enten købes færdigfarvet under navnet "candy melts" eller, man kan smelte hvid chokolade og selv farve det med farve beregnet til chokolade.
Popcakes grundmasse
(Ca. 30 stk. popcakes)
225 g sukker
3 æg
225 g smør
225 g hvedemel
75 g kakao
3 tsk. bagepulver
150 g flødeost
2 tsk. vaniljeessens
300 g flormelis
FORHANDLERE
Specialkøbmanden (Frederiksberg, Lyngby, Rødovre, Østerbro og Aarhus)
eller på nettet:
specialkoebmanden.dk
Kop og kande
Bagetid.dk
Popcakes - sådan gør du
Pisk sukker og æg luftigt og skummende. Smelt smørret og bland mel, kakao og bagepulver. Rør melblandingen i skiftevis med smørret og hæld dejen i en 25 x 35 cm bradepande beklædt med bagepapir.
Bag kagen ved 175° i 40 min. og lad den afkøle helt. Pisk flødeosten med vanilje og flormelis og smuldr kagen i en stor røreskål. Rør kagesmuldret med flødeosten til en formbar ikke for klistret masse.
Klik dig gennem galleriet og få en trin-for-trin vejledning i hvordan du laver popcakes