Sød og syrlig dessert: Crème brûlée med mango og lime

Her får du opskriften på en sød og syrlig dessert - crème brûlée med mango og lime. Den er et skønt alternativ til den klassiske version.
Af
af Helle Brønnum Carlsen
Sød og syrlig dessert: Crème brûlée med mango og lime
1 t
6 personer
Crème brûlée med mango og lime
2 mangoer
Reven skal af 1 usprøjtet citron + saften af 2 små lime
75 g brunt sukker
1 tsk. five spice krydderi
5 dl piskefløde
4 æggeblommer (pasteuriserede)
75 g sukker
2 tsk. stødt ingefær

Fremgangsmåde

  1. Skræl mangoerne og skær kødet i små tern.
  2. Kom det i en kasserolle med citrusskal og -saft, sukker og krydderi. Koges til mangoen er blød. Lav en grov mos.
  3. Varm fløden til kogepunktet med lidt af sukkeret og pisk æggeblommerne med resten.
  4. Hæld sammen og varm op til 80°, hvor cremen tykner. Må ikke koge.
  5. Kom mangoen i smurte ramekiner.
  6. Hæld cremen over, så det ikke blandes, og bag det i vandbad i 40 min. ved 140°.
  7. Lad det afkøle i køleskab natten over.
  8. Drys med sukker og ingefær og glaser sukkeret enten med en brænder eller under grill i ovnen.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.