Opskrifter
Wienerbrødssnitter på gærdej med lækkert æblefyld
Fredag, 28. september 2012Opdateret 7 timer sidenaf Anne Skovgaard-Petersen
Disse skønne wienerbrødssnitter er lavet på gærdej, og så er de fyldt med et lækkert fyld af æbler og mandler. Wienerbrød kan snildt fryses og senere lunes i ovnen.

1 t og 30 min
20 stk
Dej
250 g mel
200 g smør
50 g gær
2 spsk. kærnemælk
1 tsk. sukker
½ tsk. salt
Ca. 1 spsk. fløde
Fyld
15 g blødt smør
4 spsk. sukker
1 groftrevet æble
1 tsk. mandel-essens el. 25 g hakkede mandler
Pensling
Æg
Perlesukker
Fremgangsmåde
- Smuldr mel og smør.
- Rør smuldret gær ud i kærnemælken. Hæld det i melblandingen sammen med sukker, salt og fløde og ælt dejen sammen.
- Lad dejen hæve lunt tildækket ¾ time.
- Udrul dejen på et meldrysset bord og skær den i 20 firkanter på 8 cm.
- Rør fyldet sammen og læg en klat på hver firkant.
- Fold dejen til trekanter og tryk kanterne sammen.
- Lad dem efterhæve ca. 15 min. på en plade med bagepapir, mens ovnen varmes op til 200°.
- Pensl trekanterne med æg og drys sukker på. Bag dem på midterrillen ca. 12 min.

Opskrifter
De bedste klassiske danske retter – fra frikadeller til æblekage

Dessert & Kage
Gærkringle med svesker og creme