Karrysalat og skaldyrssalat
Ingredienser til karrysalat
(6 pers.)
100 g mayonnaise
1 dl cremefraiche el. ymer
3-4 tsk. karry
Fyld
4 æg
2 syltede
agurker
1 meget lille løg
Salt og peber
Evt. gurkemeje
Pynt
Dild
Evt. benfri sild
Fremgangsmåde til karrysalat
Rør mayonnaise og cremefraiche sammen og smag til med rigelig karry. Kog æggene hårde, pil og afkøl dem. Skær agurker og løg i små tern, hak æggene. Bland alle ingredienserne, smag salaten til med lidt agurkelage, salt, peber og kom evt. lidt gurkemeje i for farvens skyld. Kom salaten i en skål. Pynt med dild og benfri sild.
Ingredienser til skaldyrssalat
(6 pers.)
300 g pillede skaldyr, rejer, hummerhaler el. krabbekød
8 grønne asparges
Sauce
100 g mayonnaise
1 dl cremefraiche el. ymer
1 tsk. koncentreret, flydende hummerfond
½ tsk. paprika
Citronsaft
Salt og peber
Pynt
Dild
Fremgangsmåde til skaldyrssalat
Tø skaldyrene op og lad dem dryppe af i en sigte. Bræk enderne af aspargeserne og snit dem i 2-3 cm lange stykker. Kog dem et par min. i letsaltet vand og køl dem af.
Sauce: Rør mayonnaise og cremefraiche sammen og smag saucen til med hummerfond, paprika, salt og peber. Læg asparges og skaldyr i top på et fad og hæld saucen over. Pynt med dild.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Find flere opskrifter her...
Gammeldags hønsesalat
Andepostej
Nåede du ikke at få fingre i Familie Journals tillæg fyldt med dejligt juleknas og bag? Så kan du i stedet købe tillægget som PDF i Familie Journals webshop. Lad duften af hjemmebag sprede sig, så er julehyggen sikret!
Hvert tillæg koster kun 20,-