Kyllingefileter i gryde med kartofler, gulerødder og estragon

(2 pers.)
30 min. kogetid
4 kyllingefileter
3 skalotteløg i kvarter
1 gulerod i skiver
8 vaskede faste kartofler i kvarter el. halve
5 dl kyllingebouillon
2 dl (frosne) fine ærter
2 kviste estragon
2-3 spsk. cremefraiche
Tilbehør:
Brød og/eller en let salat
Kom kylling, skalotter, gulerod og kartofler i en gryde med bouillon og kog med låg i 15 min. Tilsæt så ærter og estragon og smag til. Lige før servering røres lidt cremefraiche i, og man kan servere mere ved bordet. Giv brød og en salat til.
Mere med kylling?
Kyllingedeller med varm rødbedesalat
Kylling svampefrikassé