Opskrift på bagte spinattarteletter med salatost

Fillodej giver tyndt, sprødt bagværk, der er perfekt til at omkranse velsmagende fyld. Disse bagte spinattarteletter med salatost smager vidunderligt.
Af: Camilla Biesbjerg Markussen. Foto: Peter Kam.
Tarteletter med spinatfyld
Foto: Peter Kam.
Annonce
40 min
12 stk
Tarteletter af fillodej:
3 ark fillodej
½ dl olivenolie
Spinatfyld:
75 g frisk babyspinat
2 forårsløg
1 potte frisk dild
125 g flødeost naturel
100 g salatost (eller feta)
1 æg
½ usprøjtet citron
Salt og peber
30 g pinjekerner

Fremgangsmåde:

  1. Klip fillodejen ud i 24 kvadrater, som måler ca. 12 x 12 cm.
  2. Læg to stykker fillodej i hvert hul i en smurt muffinform – læg dejstykkerne på tværs af hinanden, og tryk dem godt ned i bunden, så de danner en lille skål.
  3. Pensl de 12 dejskåle med olie.

Spinatfyld:

  1. Tænd ovnen på 175°.
  2. Skyl og afdryp babyspinat.
  3. Rens forårsløg, og hak dem groft.
  4. Pluk dild. Blend spinat, forårsløg, dild, flødeost, salatost og æg til en grøn creme i en blender eller foodprocessor.
  5. Riv citronskal fint, og rør den i cremen.
  6. Smag til med salt og peber.
  7. Fordel spinatblandingen i tarteletskålene, og drys med pinjekerner.
  8. Bag dem i ovnen i ca. 20 minutter, til de er sprøde, og fyldet er fast.

Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.