Opskrifter

Pizza med svampe og mozzarella

Tirsdag, 10. marts 2015af Helle Brønnum Carlsen, foto: Carina Krügerfoto: Carina Krüger
Pizza bliver man aldrig træt af, og den kan varieres, så der er noget for enhver smag - her en god opskrift på pizza med svampe og mozzarella

Opskrift på pizza med svampe og mozzarella

(2-3 pers.)

Pizzadej
15 g gær
2½ dl vand
250-300 g stærkt bagemel
(evt. italiensk 00-mel)
150 g durummel
1 tsk. olivenolie
1 tsk. salt

Sådan laver du pizzadej

Populære madopskrifter på familiejournal.dk

Nem aftensmad på 15-20 minutter Chokolade-nøddekage 15 lækre opskrifter med svinemørbrad

Rør gæren ud i vand og lad det stå i 5 min. Kom melet i en skål, lav en fordybning i midten og hæld gæren heri sammen med olien og saltet. Rør og ælt 8-10 min., til dejen er glat. Lad den hæve 1 time tildækket.

Tomatsovs
1 løg
2 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie
½ dåse hakkede tomater
1 tsk. sukker
1 tsk. balsamicoeddike
Salt og peber

Sådan laver du tomatsovs

Pil og hak løg og hvidløg. Steg det i olie og tilsæt tomater, sukker og eddike. Lad det småkoge i 10 min. og smag sovsen til med salt og peber.

Fyld
350 g blandede svampe (champignoner, kejserhatte, bøgehatte m.m.)
2 fed hvidløg
30 g smør
1½ kugle mozzarella
Salt og peber
Olivenolie
Lidt rucola

Sådan laver du fyldet

Rens svampene, pil og hak hvidløgene. Skær svampene i mindre stykker, hvis de er meget store. Steg svampe og hvidløg i smør i 10 min. og drys med salt og peber. Rul pizzadejen ud til to pizzaer og fordel svampefyldet på pizzaerne. Læg mozzarellaskiver over og drys med olie, salt og peber. Sæt pizzaerne i en 220º varm ovn i 15-20 min.