Pølser med citron og timian

Lav hjemmelavede pølser med citron og timian til en ristet hotdog af fin kvalitet
Af
af Redaktion

Ingredienser til pølser med citron og timian

100 g røget bacon
1 lille løg
400 g hakket svinekød
1 spsk. usprøjet, revet citronskal
1 fed presset hvidløg
2 kviste timian
1 tsk. salt
½ tsk. peber
1 æg
75 g hvedemel
1 dl mælk
1½ m naturtarm
Smør til stegning

Fremgangsmåde

Hak bacon og løg i kødhakker eller blender og bland det med kødet. Tilsæt citronskal, hvidløg, finthakket timian, salt og peber sammen med ægget. Bland melet i farsen skiftevis med mælken og rør farsen godt igennem. Læg tarmen i vand og lad den bløde op. Kom farsen i en sprøjtepose og fyld farsen i tarmene, der lukkes af til små pølser. Prik pølserne med en gaffel og steg dem i smørret ved jævn varme 6 min. på hver side.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Pølsebrød med bid i
Hotdogs
Bayerske pølser med varm kartoffelsalat

Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.