Følg med på læserrejse til Ærø, som er den
sydligste perle i Det Fynske Øhav. Ærø har en spændende, maritim historie, en skøn natur,
og de gamle, hyggelige landsbyer giver
den besøgende en unik oplevelse.
På Ærø oplever man dansk ø-stemning, når den er allermest charmerende. Hotel Ærø er en god base for en miniferie, for hotellet ligger i gåafstand til den gamle bydel i Marstal, og her er man som hotelgæst tæt på byens unikke havnemiljø og stranden, Eriks Hale.
Book din rejse til Familie Journals læserrejse på Ærø her Stranden ligger lidt uden for Marstal, og hvis vejret er til det, kan man bade i hele to forskellige have. På den ene side af tangen ligger nemlig det stille, lune "Lille Hav", og på den anden side den friske Østersø. På stranden står de fine, karakteristiske strandhuse, som flittigt benyttes af øens gæster.
Pandekager i stakke
Læserrejsen tager os med færge fra Svendborg på Fyn og videre ud i Det Sydfynske Øhav. I skipperbyen Marstal venter eftermiddagskaffe og lækre, ærøske pandekager i stakkevis, når vi ankommer til hotellet. Den tykke, luftige egnsret minder lidt om klatkager. De dufter himmelsk, og ifølge ærøboerne smager de også helt himmelsk. Især i kombination med frisk og syrlig rabarber- eller stikkelsbærkompot er de søde pandekager perfekte.
Få opskriften: Pandekager i stakkevis Oven på den lækre spise kan rejsegruppen nyde resten af eftermiddagen på hotellet eller i den blomstrende by Marstal.
Smukke stokroser
I Marstal kan du slentre afsted og nyde idyllen på øen. Gårdbutikker og gallerier holder åbent, og der er ofte festival, ferieglade cyklister og musik. I havnen findes joller og lystbåde, og det er fristende at slå sig ned på en af caféerne og gå i ét med sommerlivet. Gå heller ikke glip af et besøg på Marstal Søfartsmuseum, hvor skibsmodeller, film og fotos fortæller den danske søfartshistorie.
En lille en til ganen
Senere er der stop på Rise Bryggeri med rundvisning og smagsprøver. Bryggeriet har 90 års erfaring med at brygge øl, som siges at være noget af Danmarks bedste, og her kan man være sikker på at få sig en velsmagende oplevelse. Ærøs smukke landsbyer er helt uovertrufne, og en byrundtur gennem krogede gader på toppede brosten er i sig selv en oplevelse. Bare man husker fornuftigt fodtøj!
Se også: Smuk læserrejse til Bornholm Flaskeskibe
Der bliver også tid til at besøge Flaske-Peters samling, som er den ældste i verden, og som rummer flaskeskibe, der er over 100 år gamle.
Læs også: En sand historie om en flaskepost (det ender med kærlighed) På Ærø summer det af liv hele sommeren, alligevel er det altid muligt at finde en rolig plet, hvor man kan sidde og nyde synet ud over de blå bølger. Dét må man ikke snyde sig selv for, inden færgen atter forlader havnen og sætter kurs retur mod Svendborg.
Hotel Ærø
Hotel Ærø tilbyder restaurant med god udsigt,
solterrasse, hyggelig bar, opholdssalon og indendørs pool. Alle værelser er med bad, toilet, tv, og enkelte værelser er med havudsigt. På denne læserrejse nyder man buffet om morgenen og treretters menu om
aftenen.
3-dages
læserrejse
til Ærø
Prisen inkluderer: • 4-stjernet bus • 2 overnatninger på Ærø • 1 eftermiddagskaffe
med ærøske pandekager • Halvpension • Udflugter ekskl. entréer • Dansk rejseleder Pris fra 2.495 kr. pr. person. Rejs i perioden juni-september.
I samarbejde med Nilles Læs mere og book rejsen her >> (link fjernet)