Karpathos: Uspoleret ø-ferie i Grækenland

Vi har kørt længe og er efterhånden godt trætte af snoede bjergveje. Men da vi drejer rundt om endnu et hjørne, går trætheden væk på et splitsekund. Foran os åbenbarer der sig nemlig et helt vidunderligt syn, der er som taget ud af en turistbrochure.

På en stejl bjergkam klamrer snesevis af hvide og pastelfarvede huse sig fast til skråningen som et kæmpemæssigt amfiteater i lyse farver. Husene udgør byen Olympos, som byder besøgende på et grandiøst velkomstsyn, uanset om man ankommer fra syd eller øst.

Vi befinder os på den sydgræske ø Karpathos, som ligger mellem Rhodos og Kreta. Disse to øer er begge særdeles turistede, hvilket omvendt ikke er tilfældet for Karpathos, som er et godt sted at opleve ægte og uspoleret græsk lokalkolorit.

Karpathos er en aflang ø, der ikke måler mere end 12 km fra øst til vest. Derimod er der næsten 50 km fra øens nordligste punkt til det sydligste.

Hele den nordlige del af øen samt den lille ubeboede naboø Saria er fredet område, og man kører lang tid gennem et goldt og bjergrigt terræn, når man skal frem til Olympos, der er en af blot to landsbyer på øens nordlige halvdel.

Geder, der ofte balancerer på stejle afsatser, er det eneste liv, man møder. Til gengæld kan man nyde diverse – i bogstaveligste forstand – bjergtagende udsigter, der også omfatter det skønne azurblå hav langt nede af skrænterne.

Isoleret bjergby

Olympos blev i sin tid bygget ganske isoleret for ikke at være et let bytte for pirater. Bjergbyens indbyggere levede derfor i århundreder et meget afsondret liv, der først for alvor blev brudt, da vejen mod nord blev bygget for et par årtier siden.

Turismen har nu indfundet sig, og i sommerhalvåret er byen grundet sin spektakulære beliggenhed et yndet mål. På grund af de lange afstande bliver byen dog ikke oversvømmet af besøgende, og den har stadig bevaret meget af sit oprindelige særpræg.

Vi parkerer uden for byen, da gaderne er så smalle, at der kun er plads til gående. Først går turen opad til hovedstrædet, der er flankeret af små butikker på begge sider. Landbyens godt 500 indbyggere lever stadig primært af landbrug i dalen, og det slår igennem i vareudbuddet.

Hjemmelavet honning samt håndlavede gedeskindsstøvler, lædersko og broderi går igen i flere butikker, og det samme gælder kunsthåndværk samt mere traditionelle turistvarer. Så man skal selv skelne mellem skidt og kanel.

Restauranter er der adskillige af, og da de stort set alle serverer det samme, er det udsigten fra det højtbeliggende hovedstrøg, som er hovedattraktionen.

Som der er tradition for på Karpathos, ligger byens kirke på det højeste punkt. Den er ganske velholdt, og derudover kan man være heldig at møde og veksle et par ord med den sortklædte præst, når han får en slurk vand i skyggen uden for kirken.

Drej gerne en smule væk fra den slagne turistvej langs hovedstrøget, og gå ned i de lavereliggende stræder, hvor de lokale bor, og stort set ingen turister kommer.

Især blandt de ældre kvinder i byen har en spøjs tradition overlevet: De bærer hovedtørklæder, og mens gifte kvinder og enker bærer et sort, har singlerne et hvidt på hovedet. Derudover bærer mange af dem stadig byens traditionelle og ganske farverige klædedragter.

Olympos er blot en af flere landsbyer på Karpathos, der klynger sig fast til en bjergskråning. Selv om de øvrige ikke er helt så flotte som Olympos, har de bestemt også meget at tilbyde.

Fri for turister

I landsbyer som Menetes, Pyles og Othos kommer der stort set ingen turister i de stejle, labyrintiske gader. Samtidig er der en del køligere end nede ved kysten.

På en ørundtur i lejet bil bør mindst en af disse landsbyer besøges, og her kan især Menetes anbefales.

Indled gerne et besøg lige neden for byen ved monumentet for de faldne i modstandskampen mod tyskerne under 2. verdenskrig, som Menetes var centret for. Fra platformen har man en fremragende udsigt ned over det omkringliggende landskab og op mod selve byen.

Her stiller vi vores bil og går op i de smalle gyder over hovedgaden.

Mange huse og trapper er malet i de hvide og blå græske farver, og indimellem dukker en lille taverna op, mens kattene slikker sol på husmurene. Meget autentisk og stemningsfuldt, og man skal ikke være bange for at gå på må og få, da byen ikke er større, end at man nok skal finde tilbage til udgangspunktet.

Fantastiske strande

Intet besøg på en græsk ø uden en tur til stranden, og som en af de få græske øer finder man på Karpathos en række dejlige sandstrande.

Øens suverænt bedste strande ligger på vestkysten neden for byen Lefkos, hvor fire strande ligger ganske tæt på hinanden.

Hovedstranden ligger i en malerisk lille bugt og er helt suveræn med sand og stort set ingen sten.

En række tavernaer og små overnatningssteder flankerer bugten, og snup endelig en frokost eller en forfriskning på Restaurant Diapori. Den ligger lidt hævet over bugten med en ubetalelig udsigt ned over stranden og det krystalklare vand.

En tilsvarende fremragende udsigt har man på den modsatte side af øen ned over Apella-stranden. Her er vandet helt utroligt turkist og indbydende, om end stranden delvist er med sten og ikke helt så indbydende som ved Lefkos.

En fin lille strand finder man også ved landsbyen Finiki på vestkysten. Byen udmærker sig ved huse, der næsten udelukkende er holdt i blå og hvide farver, og her føler man sig let hensat til de græske Kyklade-øer.

Fiskerlandsbyen Finiki er et oplagt sted at spise frokost på en rundtur på øens sydlige del.

Som på de fleste andre græske øer kan der også på Karpathos blive ganske varmt i højsommeren. Til gengæld blæser det næsten altid på øen, hvilket tager toppen af heden. Vinden er stærkest på vestkysten, der af samme grund tiltrækker flere og flere windsurfere. Dem kan man især se på køreturen til og fra øens lufthavn.

Hyggelig hovedby

Langt de fleste turister bor i øens hovedby, Pigadia, der huser knap 3.500 af øens cirka 6.500 faste indbyggere.

Pigadia er bygget rundt om og over en naturhavn, der i høj grad tjener som øens livsnerve. Her ankommer færgerne og fragtskibene fra de omkringliggende øer, og her er Karpathos’ største koncentration af butikker, restauranter og hoteller.

Havnen ligger lavest, og resten af byen rejser sig i flere lag ovenfor. Især havneområdet er særdeles hyggeligt med diverse små fiskerbåde og udflugtsbåde samt et stort antal restauranter med udendørs servering, hvor man kan nyde de lune forårs- og sommeraftener med direkte udsigt til vandet og fiskerbådene – klassisk græsk feriestemning.

Den lange gågade, der skråner på tværs gennem byen og ned til havnen, er også hyggelig. Her ligger små butikker, der udover tøj og almindelig tingeltangel sælger en række lokalt producerede varer som olivensæber, krydderier samt farvestrålende keramik og uroer.

Er du til fremragende is, så gå ikke glip af en himmerigsmundfuld hos Alfredo Gelateria, der sælger italienskinspireret is til ganske rimelige priser.

Langs gågaden ligger også byens centrale kirke, der er ualmindelig smuk indvendig. Stik endelig næsen indenfor, og nyd de mange skønne ikoner og andre kirkelige artefakter.

En slentretur i Pigadias centrum er dejlig ferieadspredelse, og selv om den er øens hovedby, er den ikke voldsomt overrendt af turister. Tværtimod er den dejlig rolig og fredelig.

Det samme gælder ferieklientellet på Karpathos, der primært består af familier og par. På Karpathos er man fri for stribevis af barer og diskoteker og deraf følgende horder af stangberusede unge.

Så når man kombinerer skønne landsbyer med dejlige strande, et skønt klima samt et vidunderligt ægte græsk køkken, så har man på Karpathos opskriften på en skøn ferie i et autentisk stykke Grækenland.