Khao Lak i Thailand: Eksotisk badeferie med omtanke

Skal jeg vælge den lille junglepool med direkte adgang fra værelset eller gå de tre minutter ned til stranden og kaste mig i bølgerne?

Store spørgsmål i morgengryet – af den virkeligt luksuriøse slags, forstås. Jeg ender med havet, og mens jeg svømmer lange dovne tag i det 28 grader varme vand, tænker jeg, at det også er luksus at bo et sted, der prioriterer miljø, dyre- og planteliv. Ikke bare så det ser pænt og rigtigt ud på overfladen, men virkelig.

Jeg er kommet til Khao Lak dagen forinden. Den 20 kilometer lange strækning af strande med svajende palmer kantet af små hoteller, turisthytter og store ferieresorts ved den thailandske vestkyst 70 kilometer nord for Phuket har tiltrukket turister gennem årtier. Mig selv inklusive.

Det er dejligt at være tilbage. Og konstatere at det hele ligner sig selv. Modsat ferieøen Phuket er her hverken natklubber, store butikscentre eller larmende vandscootere.

Khao Lak er fortsat mere fredeligt, orienteret mod naturen – med regnskoven, bjergene, den gule sandstrand og det turkisblå Andamanerhav som største attraktioner.

I hvert fald på overfladen. For ligesom de fleste andre turistdestinationer har også Thailand stærkt fokus på bæredygtig udvikling. Men fungerer det mon i praksis?

Eget økosystem

På det familieejede Khao Lak Merlin Resort, hvor jeg er tjekket ind, gør det. Hotellet drives helt igennem bæredygtigt. Og har faktisk gjort det længe.

Resortet stod nybygget den 26. december 2004, da tsunamiens gigantiske flodbølger kom væltende ind over Khao Lak. Alle bygninger blev ødelagt, men ingen mennesker kom noget til.

Tilmed overlevede også mange af de store, gamle træer, der indgår i hotellets dna. I dag er alt på kysten genopbygget med et sofistikeret advarselssystem, som ikke fandtes dengang.

Khao Lak Merlin Resort ligger i en kæmpestor tropisk have med masser af forskellige, mere end 100 år gamle tropiske træer, buske og blomster. Og arbejder sammen med flere naturorganisationer for at sikre, at balancen i økosystemet bliver beskyttet og bevaret.

En af dem, Love Wildlife Foundation Thailand, har registreret 150 forskellige dyr, bl.a. sjældne slow lories, Asiens udgave af et dovendyr, der er nataktiv og svær at få øje på.

Egen spildevandsbehandling, hvor det rensede vand bruges til at vande planterne med, er en selvfølge. Præcis som madrester komposteres eller gives til lokale svinebønder, mens plast og aluminiumsflasker går til lokale genbrugsorganisationer, fordi der ikke eksisterer et organiseret genbrugssystem i Thailand.

I 2020 modtog Khao Lak Merlin Resort Travelife Gold, den ypperste europæiske certificering inden for bæredygtighed, og vandt samme år Responsible Thailand Awards for bedste hotel.

Genial hjælp

Man kan booke hotellet direkte, købe en charterrejse hertil, eller booke via sitet socialgiver.com. Gør du dét, går overskuddet ikke til hotellet selv, men direkte til Big Trees Foundation, der arbejder for at bevare Thailands store gamle træer. Også i Khao Lak Merlins have.

Den nærmere forklaring på, hvordan Socialgiver er skruet sammen, får jeg af iværksætteren Aliza Napartivaumnuay, der har grundlagt sitet. Hun er til møde på resortet, der blot er en af de 500 thailandske virksomheder, der arbejder sammen med Socialgiver.

Kogt ind til en maggiterning skaber Socialgiver forbindelse mellem forretning (bl.a. hoteller, restauranter og turistoplevelser), forbrugere og velgørende organisationer/ngo’er. Sitet har vundet et hav af priser, bl.a. Samsungs ”App of the Year for Asia Pacific” i lanceringsåret 2015 foran 700 andre startups.

– Jeg var volontør i forbindelse med de voldsomme oversvømmelser i Bangkok i 2011 og fandt ud af, at det er let at fundraise, så længe en katastrofe er en nyhed. Senere bliver det svært.

– Det fik mig til at tænke over, hvordan jeg kunne skabe en vedvarende strøm af finansiering. Målet med Socialgiver er at forvandle ledig kapacitet som f.eks. hotelværelser til økonomi, der understøtter sociale og miljømæssige fremskridt, fortæller Aliza Napartivaumnuay.

Nationalparken venter

Jeg kunne sagtens bruge flere dage på at gå lange ture på stranden, få thaimassage, bade, ligge i halvskyggen af de store træer med en god bog … Men den unikke natur i Khao Sok National Park 80 kilometer mod nordøst venter på at blive opdaget.

Altså finder jeg snart mig selv i en turistbus på vej mod provinsbyen Takua Pa.

Her holder vi pause ved det store marked for at købe modne mangoer med til turen og blive målløse over overfloden af eksotiske råvarer – krydderierne, frugten, grøntsagerne, fisken og alle duftene, de let rådne inklusive. Der er her, de lokale køber ind.

En time senere går vores lille gruppe på en af de mange markerede ruter i nationalparken. San Yang Roi Nature Trail fører os først opad gennem bambusskoven, hvor en gennemtrængende lyd af ja … hvinende togbremser indimellem forhindrer al samtale.

Det er såmænd syv centimeter lange hancikader, der synger for at lokke hunner til sig. I løbet af de næste par timer når vi op i 1.000 meters højde omgivet af gigantiske ficustræer, lianer, bananpalmer og masser af andre arter, jeg ikke kender navnene på – hele tiden med floden klukkende langt, langt nede.

Næste stop er abetemplet, Wat Tham Phanthurat, lige i nærheden. Oprindelig blot et almindeligt buddhisttempel, men flokken af makakaber, der har slået sig ned omkring templet, har udviklet det til et turistspot. Selvfølgelig er aberne både nuttede og fotogene, men også nærgående. Så lad være med at fodre dem.

Efter frokost hos en thai­familie, der ser ud til at leve godt af udflugter som vores, venter en tur på bambusflåde ned ad Khao Sok-floden. Igen et initiativ taget af lokalbefolkningen, som lever af turismen.

To og to sætter vi os på en simpel flåde af bambusstolper sammen med en thai, der styrer flåden med strømmen gennem små strømfald og uden om faldne træer. Regnskoven favner den grønne flod, mens nationalparkens majestætiske kalkstensbjerge er foran os. Hvis ikke dét er en bæredygtig måde at blive transporteret på.