Chokoladekage

Lørdag, 5. maj 2012
af Redaktion
Mums! En fristende chokolade-smagsprøve fra slanketillægget som fås med Familie Journal fra mandag d. 7. maj
Foto: Familie Journals Slankeklub
Foto: Familie Journals Slankeklub

(15 portioner)

75 g kakaopulver
3 dl skummetmælk
100 g fromage frais 0,5%
2 tsk. flydende sødestof
175 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
3 æg
120 g brun farin el. sukker

Pynt
1 tsk. flormelis eller 2 spsk. kalorielet appelsinmarmelade og 2 spsk. kokosmel

Kakaopulver, skummetmælk, sødestof og fromage frais røres til en kakaopasta. Hvedemelet og bagepulver blandes. Brun farin/sukker og æg piskes hvidt, og den skummende kakaopasta røres sammen med æggemassen. Hvedemel/bagepulverblandingen vendes forsigtigt i dejen. Dejen hældes i en springform eller et tærtefad beklædt med bagepapir. Bages i ca. 45 min. ved 160-175°.
Før servering pyntes kagen med flormelis, som sigtes over kagen, eller 2 spsk. appelsinmarmelade, som smøres over kagen, hvorefter kagen drysses med 2 spsk. kokosmel.

Slankeopskrift: Familie Journals Slankeklub

FAMILIE JOURNALS SLANKEKLUB

Med Familie Journals Slankeklub kan du tabe op til 1 kilo om ugen.
Du bliver vejledt af din personlige diætist, og du får mulighed for at få vejledning i motion af din egen personlige træner.
Meld dig ind i Familie Journals Slankeklub her.

Energi-information pr. portion
Energi 132 kcal/552 kJ

Fedt: 2 g
Kulhydrater: 20 g
Protein: 4 g
Kostfibre: 1 g

Find flere slankeopskrifter i Familie Journals Slankeklub

10 lækre slankedesserter

Prøv de andre lækre madopskrifter:
Chokolademousse med bær
Ananaskage
Drømmekage

Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop