Hjemmelavet mysli ristet i ovnen med honning

Her får du en nem opskrift på hjemmelavet honningrisetmysli, der smager sødt og knasende. Myslien kan f.eks. nydes ovenpå et morgenmadsprodukt som yoghurt eller skyr.
Af
af Redaktion
Foto: Catrine Mannerup
Foto: Catrine Mannerup

6 portioner a 1½ dl

3½ dl grove havregryn
1½ dl bygflager
1½ dl hel boghvede
1½ dl hirseflager
1 dl kokosmel
150 g honning
½ dl vand

Fremgangsmåde

  1. Bland alle de tørre dele i en skål.
  2. Rør honning ud i vandet.
  3. Ælt forsigtigt honningvandet ind i myslien.
  4. Fordel myslien i en bradepande og rist den i ovnen ved 150°, indtil den er gylden og mærkes tør. Ca. 20-30 min.
  5. Vend myslien jævnligt med en paletkniv, mens den rister i ovnen.
  6. Lad myslien afkøle i bradepanden, inden den gemmes i f.eks. en tætsluttende plastikboks.

Tip

Mysli kan være lækkert at bruge ovenpå f.eks. yoghurt eller et andet morgenmadsprodukt, men det kan også være et godt alternativ som drys på koldskål eller oven på smoothie.

Næringshold

Energiindhold pr. portion:

295 Kcal/1232 kJ

Fedt 6 g
Kulhydrater 55 g
Protein 7 g
Kostfibre 4 g

 

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.