1 pers.
150 g torskefilet
2 tsk. sennep
1 tsk. timian
100 g squash
100 g tomat
100 g gulerod
125 g kartofler
1 dl vand
½ dl tør hvidvin
Salt og peber
TIP
I stedet for torsk kan anvendes rødspættefileter, lyssej eller kuller.
Torskens kød bliver løsere i de varme perioder, hvor den tager mest føde til sig, modsat om vinteren og om foråret i gydeperioderne. En gammel regel siger, at man af samme grund kun skal spise torsk i måneder med "r" i.
Tænd ovnen på 175°. Smør torskefileten med sennep og krydr den med timian, salt og en anelse peber. Rens grønsagerne og skær dem i skiver. Læg grønsagerne i et passende ildfast fad, tilsæt vand og hvidvin og drys med salt og peber. Steg grønsagerne i den varme ovn i ca. 25 min. Tag fadet ud af ovnen, læg torskefileten oven på grønsagerne og dæk fadet med stanniol. Stil fadet tilbage i ovnen og steg retten videre i 12-15 min., til torsken er gennemstegt.
SAMMENSÆT EFTER DIN SMAG:
Mest grønt |
Mest tilbehør |
Mest protein |
|
Fisk |
150 g |
150 g |
225 g |
Grønsager |
300 g |
150 g |
200 g |
Tilbehør |
125 g |
175 g |
125 g |
Kcal/ kJ |
424/1774 |
428/1789 |
461/1929 |
FAMILIE JOURNALS SLANKEKLUB

Med Familie Journals Slankeklub kan du tabe op til 1 kilo om ugen.
Du bliver vejledt af din personlige diætist, og du får mulighed for at få vejledning i motion af din egen personlige træner.
Meld dig ind i Familie Journals Slankeklub her
Slankeopskrift: Familie Journals Slankeklub
Se artiklen
Slank efter din smag - her beskrives slankeprogrammet
Prøv også...
Fyldig vintersuppe med kylling
Oksetyndsteg med varme rodfrugter