Seks hurtige til Bjarne Lisby

Hvad var dit første hit?

– Det var ”Jernbaneolsen”. Men man kan vel dårligt kalde den et hit, selvom jeg var på TV med den. Det var i en Otto Leisner-lørdagsudsendelse i 1975, hvor han til Ekstra Bladet havde udtalt: ”Jeg faldt pladask for hans pudsige, humoristiske sange. Han er meget speciel, og jeg glæder mig til at præsentere ham”. I 2017 ville Otto Leisner være fyldt 100 år, og jeg er blevet bedt om at lave et foredrag, ”Hopla for Otto Leisner”, som jeg vil turnere med.

Læs om "power-dansktopperne" Lars Love Louise her.

Hvad er dit største hit?

– Det er så afgjort ”De gamle bukser”. Den var med på min første lp-plade fra 1977, men nummeret blev ikke præsenteret i DR. I startfirserne blomstrede de nye lokalradioer op, og i det midtjyske huserede Radio Viborg, der i lytterantal langt overgik DR. Her blev sangen præsenteret og blev lynhurtigt en succes, som bredte sig til de øvrige lokalradioer, indtil den omsider også nåede DR via Giro 413, hvor lytterne ønskede den.

– Da Giro 413 fyldte 50 år i 1999, udkom en dobbelt cd med 38 af årenes mest populære numre, heriblandt ”De gamle bukser”. Det fik jeg en guldplade for. Der var også mange herreekviperingshandlere, der så lidt reklameværdi i at forære mig nye bukser til erstatning for de gamle, jeg sang om. En sommer kunne nemt indbringe op til 20 par nye bukser. Det kunne jeg jo godt se fidusen i, så derfor skrev jeg en sang, der hed ”Min gamle bil”. Det havde desværre ikke samme effekt.

Fortæl om den bedste publikumsoplevelse, du har haft!

– Publikumsoplevelser er mangeartede, facetterede og vidt forskellige i intensitet. Det var for eksempel sjovt dengang, jeg ii en pause blev ført ud på p-pladsen for at konstatere, at alle bilerne bar en streamer med påskriften ”Bjarne er Gud”. Eller da en tilhører med et brag skvattede ned af stolen af grin under et af mine foredrag. Eller da jeg ved en optræden for handicappede for første gang spillede til kørestoledans. Eller når jeg optræder på plejehjem, og demente beboere pludselig liver op, lever med og synger med på sangene. Eller når jeg er ude som overraskelse ved private fester, og fødselaren græder af glæde, når jeg springer frem og synger tillykke. En julefrokostoptræden for 20 strippere hørte bestemt heller ikke til blandt de kedeligste oplevelser. Eller da et par fans hørte, jeg optrådte i Nordsjælland og betalte 900 kr for en taxa for at nå frem for at høre mig.

Hvordan kom du i gang med at synge?

– Jeg kan huske, hvordan jeg allerede i skolegården sprang op på en bænk og skrålede tidens toner ud i hovedet på mine sagesløse skolekammerater. I min FDF-tid sang vi også meget, og glæden ved at sidde i en flok og føle sig som en del af noget større, er noget af det, sang kan frembringe. Jeg får stadig en klump i halsen, når jeg skråler med på nationalsangen til landskampene. At kunne udtrykke sin livsglæde gennem sang er en gave. Man kan ikke synge, når man er sur. Men gør man det alligevel, bliver man i godt humør. Så simpelt er det.

Se vores skønne fotogalleri med nostalgiske glimt af Birthe Kjær

Hvem er dit største forbillede?

– Jeg var heldig at vokse op i en tid, hvor der kun var én radiokanal. Så jeg fik glæden at blive præsenteret for både viser, slagere, gammel dansemusik, revy og alskens anden musik på én gang. Osvald Helmuth var og er en kunstner, jeg altid vender tilbage til med stor fryd. Men også skifflekongen Lonnie Donegan kan jeg ind i mellem hive ned fra pladereolen og skrige mig hæs til.

Hvad er din største drøm?

– Drømmen er for længst gået i opfyldelse: At kunne skabe en levevej ved at skrive og synge egne sange er et privilegium, som jeg dagligt nyder. Jeg håber, det vil fortsætte. På det private plan har jeg tre dejlige børn, der stadig gider være sammen med deres far. Det er jeg dybt taknemmelig for. Og på det overordnede plan drømmer jeg stadig naivt om, at folk vil behandle andre, som de selv ønsker at blive behandlet.

Læs også: Seks hurtige til Michael Winckler