Snart nærmer den søde juletid sig, og her på Familie Journal glæder vi os allerede til at fylde bladet med hyggelige julesager og -historier hver uge og til at uddele årets julekurv.
Til det sidste har vi brug for din hjælp.
Vi håber, at I, dejlige læsere, igen har lyst til at indstille en masse kandidater til en julekurv.
Det kan være en kær ven, en god nabo, en uundværlig kollega eller kusine, som fortjener at blive overrasket og forkælet, eller en person eller familie, der har brug for lidt omnsorg.
Det er helt op til dig, så skriv til os hurtigst muligt.
Vi glæder os til at læse de mange fine forslag!
Kender du den helt rigtige modtager af Familie Journals julekurv, skal du skrive og fortælle, hvorfor din kandidat har fortjent en.
Vær gerne generøs med oplysninger, så vi kan danne os et godt billede af person og beggrundelse.
For at kunne komme i betragtning som modtager til en julekurv er det et krav, at man er indforstået med at blive interviewet og fotograferet til en artikel i bladet.
Send din mail til julekurv@familiejournal.dk
Husk at skrive kandidatens navn, adresse, alder, telefonnummer og også gerne en emailadresse. Vi skal også bruge dit navn og telefonnummer.
Din indstilling skal være hos os senest fredag den 20. oktober.