Kære Puk
De har trukket sig fra min kræftsyge datter
Af Marianne Svendsen
ANMELDELSE: Siden Indiana Jones rendte verden rundt med sit krystalkranie, har spiludviklerne virkelig fået øjnene op for disse artefakter. Nu er der endnu et Hidden Object Adventure på markedet hvor målet er at finde krystalkranier!
Download spillet her...
Sandra Fleming Chronicles: Crystal Skulls sætter dig i rollen som en arkæolog, der af en professor på det lokale museum sættes på sporet af et legendarisk artefakt med mystiske kræfter.
Men før du kan få fingre i kraniet skal du først have de små grå hjerneceller luftet godt og grundigt for Crystal Skulls er et forbløffende godt Hidden Object Adventure i den svære ende af skalaen.
OM SPILLET
Genre: Adventure Hidden Object
Udgiver: Intenium
Plusser: Flot grafik, solid Adventure-del, lyst og rart
Minusser: Gnidrede Hidden Object, kedelige puslespil
Karakter: 8/10
Masser af gåder
Spillet sender dig til forskellige farverige og ganske detaljerede lokaliteter rundt omkring på kloden.
Dit mål er altid at forsøge at tilvejebringe et krystalkranium, men der er naturligvis en masse gåder, puzzles og Hidden Object skærme der skal løses først.
Flot kvalitet
Skærmene med Hidden Objects er ret klassiske. I bunden af skærmen er der en liste over ting der skal findes - ting markeret med gult er gemt i eller bag andre objekter.
Udover de ting, der er på listen, skal du også holde et vågent øje med guldmønter, som du kan samle for at få flere hints.
Desværre er Hidden Object skærmene lidt gnidrede at se på, så små ting og de ekstra fine detaljer er svære at se. Resten af grafikken er dog særdeles nydelig, hvilket også gælder spillets mellemsekvenser, der er i ganske flot kvalitet og indeholder en del tale.
Et af de bedre spil
Udover Hidden Object skærme byder spillet på en masse Adventure opgaver.
Du skal samle rigtig mange genstande ved at finde de områder på skærmen, hvor du kan samle ting op eller finde steder hvor anvende dem igen. Kan man lide denne form for simple point-and-click Adventurespil er Crystal Skulls et af de bedre Hidden Object Adventurespil i genren.
Der er ikke meget nyskabende ved spillet, men de ting som det byder på er stort set alle veldesignede og den detaljerede og farverige grafik er en rar og velkommen afløsning fra de mange mørke og uhyggelige Hidden Object spil vi normalt spiller.
Download spillet her...
Download masser af gratis spil her...
Se også anmeldelser af...
Jewel Quest: The Sleepless Star
Jewel Quest