
Selv om det er 55 år siden, "Huset på Christianshavn" blev sendt for første gang, er det stadig en populær tv-serie, som danskerne kan citere fra.
Fra 1970-1977 blev tv-serien produceret, og siden er den blevet genudsendt et hav af gange.
Er man ikke typen, som ser "flow-tv" og gider vente på næste genudsendelse, kan man heldigvis se "Huset på Christianshavn" på dr.dk/tv.
Den morsomme tv-serie blev egentlig spået en kort levetid, idet anmelderne ikke var begejstrede.
Men danskerne var ikke enige. De elskede de farverige karakterer i den gamle, slidte Christianshavner-ejendom, hvor bølgerne til tider gik højt, når Flyttemand Olsen diskuterede med viceværten Meyer, og hvor en hjemmegående husmor pludselig smed forklædet og blev buschauffør.
Serien blev også kritiseret for at idyllisere faldefærdige arbejderboliger.
Statsminister Anker Jørgensen var en af kritikerne. Han var opvokset i samme gade, som serien blev optaget i, og mente ikke, at "Huset på Christianshavn" gav et retvisende billede af virkeligheden. Han kaldte tv-serien for "slumidyllisk".
Men også den kritik prellede af på danskerne. og det var heldigt.
Tv-seriens store succes var nemlig årsagen til, at Nordisk Film fik lov til at producere en endnu større succes, nemlig "Matador", som måske er indbegrebet af danskhed.
Er du en af dem, som husker "Huset på Christianshavn", som var det i går, så tag vores quiz, og se, om du kan få 10 rigtige.
Du finder quizzen lige her:
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.