Er der en detektiv gemt i dig?

Lørdag, 21. maj 2011
af Redaktion
Insider Tales: The Stolen Venus 2 er et ganske gennemført spil, hvor spillerens evner som detektiv sættes på prøve

Af Mette Munk Heilesen

ANMELDELSE:
Hvorfor betale tusindvis af kroner, når du for en slik kan komme på krydstogtskib til Palmero og samtidig blive dagens helt ved at opklare et tyveri?

Download spillet her...

OM SPILLET

Genre: Adventure Hidden Object
Udgiver: Intenium

Plusser: Gode gåder, ganske gennemført
Minusser: Ikke meget tekst eller historie

Karakter: 8/10

Find skjulte spor
Hovedplottet er det samme som Insider Tales: Stolen Venus 1; Venus-statuen er blevet stjålet - denne gang på et krydstogtskib. Den kvindelige detektiv Francesca di Porta må afbryde sin ferie og gå på jagt efter den stjålne statue.
Et af de første spor er en cigar - og så kan man naturligvis konkludere at forbryderen må være en velhavende mand. Næppe en konklusion Hercule Poirot ville drage, men bortset fra det, er gåderne velopbyggede.
Der er desværre ikke meget tekst eller historie i spillet og andre karakterer end vores hovedperson, er der heller ikke mange af. Det bliver derfor en smule ensomt.

Intelligent design
Insider Tales: The Stolen Venus var et godt og solidt Hidden Object spil og derfor satser udviklerne på det helt samme koncept i toeren; der skal findes skjulte ting, men i denne udgave er gåde-delen udvidet, så den fylder mere. Det betyder, at der er mere fokus på at kombinere forskellige værktøjer for at finde de skjulte genstande. Det er ganske intelligent designet.
Sværhedsgraden er tilpas, og spillet bevæger sig frem i et tempo, der hverken er for hurtigt eller kedsommeligt.
Grafik og lyd er ganske gennemført, så den sydlandske gådefulde stemning er til stede.

En dansk skat
For alle der godt kan lide et underholdende Hidden Object Adventure, så er Insider Tales: The Stolen Venus 2 spilværdig. Og som yderligere detalje, kan vi danskere lede efter vores egne skjulte ting; i en af scenerne finder du nemlig en dansk 50 øre. Hvor den gemmer sig afslører jeg ikke og hvordan den er havnet i Palermo, kan vi heller ikke svare på!

Download spillet her...

Download masser af gratis spil her...

Se også anmeldelser af...
Abigail and the Kingdom of Fairs
Treasure Masters