Rens dit sind!

Lørdag, 19. oktober 2013
af Redaktion
I spillet Hypnosis skal du hypnotisere patienter og rejse ind i deres psyke for at hjælpe dem med at neutralisere fobier og tvangstanker og opdage spor, der kan hjælpe dig med at opklare en mystisk forsvinden


Af Marianne Svendsen

ANMELDELSE

Maya er ikke en helt almindelig psykiater. Hun besidder stærke hypnotiske evner, og når hun har hypnotiseret sine patienter, kan hun rejse ind i deres sind, for at bekæmpe deres indre dæmoner. Der er dog mere på spil for Maya end patienternes mentale helbred - hun søger samtidig efter sin forsvundne ekskæreste Dr. Blanche.

Download spillet gratis i 60 minutter her

Maya endte sit forhold til kollegaen Dr. Blanche for to år siden. De har ikke set hinanden siden, men nu er Blanche forsvundet, og politiet håber på hendes hjælp til at finde Dr. Blanche og samtidig undersøge, hvad der pludselig har givet hans patienter uhyggelige mareridt.

Simple strategispil

Inde i patienternes sind, skal Maya finde frem til og besejre nogle små uhyggelige væsner. Disse repræsenterer patienternes fobier. Fobierne tilfører spillet en smule uhygge, men generelt er Hypnosis et lyst og venligt spil. Fobierne besejres i et meget simpelt strategispil, hvor du skal indtage fobierne områder, før de indtager dine. Gider du ikke bøvle med det, kan du altid springe kampene over.

GENERELT OM SPILLET

Platform: PC
Genre: Eventyrspil
Udgiver: Intenium

Plusser: Smuk grafik, gode hjælpe-funktioner, til tider god historie
Minusser: Livløs hovedperson, meget let, yrivielt kampsystem

Karakter: 6/10

En fin hjælpe-funktion

Resten af spillet er klassisk point-and-click adventure. Maya skal samle ting op i sine omgivelser og bruge dem til at åbne op for nye skærmbilleder eller løse simple opgaver. Det er forbløffende nemt, for hver persons underbevidsthed er et lukket mikrokosmos, så du kan ikke overføre ting fra en scene til en anden. Derfor har du sjældent ret mange ting med dig, som du skal holde styr på. Skulle du ende med at sidde fast, tilbyder spillet endda en fin hjælpe-funktion.

Smuk grafik

Spillets store styrke er grafikken, der er både smuk og detaljeret. Maya selv er godt nok meget livløs at se på, men omgivelserne er indbydende og varierende fra person til person.

Glimrende begynder-spil

Hypnosis er et glimrende begynder-adventure, som bestemt bør være overkommeligt, selv hvis du ikke har prøvet spil i denne genre før. Historien er mystisk, men stadig spændende nok til at holde dig interesseret fra start til slut.

VÆR MED I FAMILIE JOURNALS SPILLEKLUB

I Familie Journals Spilleklub kan du for 49 kr. om måneden vælge et gratis spil hver måned. Spillene koster normalt 99 kr., så der er mange penge at spare.
Foruden det gratis spil får du 50% på alle køb af spil derudover. Du kan læse mere om spilleklubben og melde dig til her...

Download spillet gratis i 60 minutter her

Download masser af gratis spil her...

Se også anmeldelser af...
Criminal minds
Royal defense