Opskrifter

Hjemmelavet kagepynt

Fredag, 16. november 2012af Redaktion
Det er ikke svært at lave fondanten selv, og der er mange penge at spare, for den færdige fondant er pebret i pris. Prøv hjemmelavet kagepynt

Ingredienser til kagepynt

100 g skumfiduser
1 spsk. vand
1 spsk. olie
75 g marcipan
320 g flormelis
Evt. pastafarve
Majsstivelse

Kagepynt - sådan gør du

Kom skumfiduser, vand og olie i en skål og giv det 20 sek. i mikrobølgeovnen ved fuld effekt. Giv blandingen yderligere 4 x 10 sek., til skumfiduserne er svulmet op og helt bløde. Kom massen i en foodprocesser og blend, til massen er blank og ensartet. Riv marcipanen i og blend, til massen igen bliver ensartet. Tilsæt ¾ af flormelissen lidt efter lidt, mens der blendes. Tag massen ud på bordet og ælt resten af flormelissen i med håndkraft. Ælt evt. pastafarve i og rul massen tyndt ud på et bord drysset med majsstivelse. Udstik blomster eller form figurer af massen og lad dem tørre natten over. Kagepynt kan holde sig i flere måneder, hvis det opbevares tørt ved stuetemperatur. Pastafarve fås hos Specialkoebmanden.dk eller Panduro Hobby.

JEG ELSKER KAGE

Er du også vild med kage? Så vær med i Familie Journals kagefællesskab på facebook.
Se mere her

Bageopskrift: Kristina Marckmann

Var kagepynt en succes?
Find flere opskrifter her...
Kandiserede hybenroser
Rosa marengs

Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop

Du kan f.eks. bruge kagepynt på nogle af de skønne muffins og cupcakes, som du finder i galleriet...