Opskrifter

Pasta med svampesauce

Mandag, 25. april 2011af Redaktion
Frisk pastaret til 4 personer

(4 pers.)

500 g pasta
½ bundt bredbladet persille
50 g parmesanost

Svampesauce
10 g tørrede kantareller
400 g friske markchampignoner
400 g friske østershatte
2 dl hvidvin
4 dl piskefløde





TIP

I de fleste større supermarkeder kan man købe forskellige slags tørrede svampe, som giver en god, koncentreret smag. De tørrede kantareller kan i denne opskrift evt. udskiftes med tørrede karljohansvampe eller tørrede morkler. Husk at læse på emballagen, hvordan svampene skal udblødes.

Svampesauce: Læg de tørrede kantareller i en lille skål og overhæld dem med vand. Lad dem udbløde i vandet i ca. 1 time. Skyl dem grundigt for at fjerne eventuelle rester af jord og lad dem dryppe af i en sigte. Rens markchampignoner og østershatte og hak dem groft. Steg de tre slags svampe i 2 spsk. olivenolie på en pande i 3 min. Hæld hvidvin på og lad den koge næsten ind. Hæld fløde på panden og lad den koge ind til svampestuvningen får en cremet konsistens. Smag til med salt og peber.
Kog pastaen efter anvisningen på emballagen. Lad den dryppe af i en sigte. Skyl persillen og hak den groft. Riv parmesanosten på et rivejern. Vend den friskkogte pasta sammen med hakket persille og svampesauce og anret på fire tallerkner. Server med et drys revet parmesan og gerne lidt godt brød til.

Madopskrift: Camilla Biesbjerg Mikkelsen

FINE SKÅLE PÅ BORDET

Flot og klassisk skålesæt fra Ib Laursen i isblå.
Sættet kan købes på Familie Journal shoppen til 299 kr.

Find flere opskrifter her...
Forårssalat med stenbiderrogn
Pastasalat med ærter og chorizo
Grillet forårssalat






Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop