Opskrifter

Laksetatar med limemarineret agurk

Fredag, 19. august 2011af Redaktion
En skøn frokostanretning

(6 pers.)

500 g fersk laksefilet uden skind og ben
1 lille bundt dild
3 limefrugter
4 spsk. olivenolie
Salt og peber
2 agurker

Frys laksen i 1-2 dage. Tag den ud af fryseren dagen i forvejen og lad den tø op i køleskabet.
Hak laksen fint og rør den med finthakket dild, saft af 1 limefrugt og 1 spsk. olie. Smag til med salt og peber. Skræl agurkerne, halver dem og fjern kernerne med en teske. Skær agurkerne i lange, tykke bjælker.
Bland saften af 2 limefrugter sammen med 3 spsk. olie og ½ tsk. salt. Vend agurkerne grundigt sammen med limedressingen og lad dem trække i mindst en time og gerne længere. Smag til med salt igen inden servering.
Server tataren med godt brød.
Server evt. hertil en Aalborg Dild Akvavit eller Brøndums Snaps Klar.

Madopskrift: Aalborg Akvavit

Find flere opskrifter her...
Røget laks med spinatsalat
Røget hellefisk med agurk
Kartofler med spidskål og urter

Find opskrifter til madkurven her...




Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop