Vi har et dejligt barnebarn, en pige på snart otte år, som desværre har nøddeallergi i så svær en grad, at der ikke er chance for, at hun vokser fra det.
Nøddeallergi skal efter sigende være den mest almindelige form for allergi i Danmark, så vi undrer os over, at der ikke er specialafdelinger i diverse butikker, hvor der sælges ”fri for spor af”- og nøddefri produkter.
Samtidig mangler vi oplysninger omkring forskning i denne allergiform samt en eventuel vaccination.
Kan du hjælpe os ved at skrive om nøddeallergi og måske give os indsigt?
Med venlig hilsen den nervøse farmor
Nødder er jo meget forskellige, og har man nøddeallergi, er det selvfølgelig meget vigtigt at være klar over, hvilke nødder man tåler, og hvilke man absolut ikke skal spise.
Butikker er som regel drevet af indtjening, og dette kan jo være forklaringen på, at der ikke forefindes specielle produkter uden nødder.
De er dog forpligtigede til at mærke fødevarer, hvis de indeholder mandel, hasselnød, valnød, cashewnød, pekannød, paranød eller pistacienød samt queenslandnød (også kaldet macadamia).
Man er altså nødt til at kigge godt efter på varedeklarationerne, og det tager jo tid.
Allergivaccination findes hovedsageligt i forbindelse med pollenallergi samt allergi over for hvepse- og bistik. Jeg er ikke bekendt med nogen former for vaccination ved fødevareallergi.
Allergi over for nødder kan vise sig som opkastning og diarré, høfeber med symptomer fra øjne og næse, astma eller eksem og i værste fald anafylaktisk chok.
Derfor bør man selvfølgelig undgå nødder, hvis man ikke tåler dem, og sørge for altid have allergimedicin på sig, hvis uheldet alligevel er ude.
Kærlig hilsen Lotte
Lotte Bang er Familie Journalens faste læge, og du kan konsultere hende om alt inden for sundhed, helbred og sygdom.
Send en e-mail til Lotte på: konsultation@familiejournal.dk
Gode råd mod hælspore
Hvor ofte er det normalt at skifte ble på en baby?
Hashimotos sygdom
Forskellige typer øreflipper
Gode råd mod lægkramper
Hvad skyldes smerter i underlivet efter overgangsalderen?
Hvordan forbereder vi os bedst på en krise med vores forråd?
Hvordan letter jeg overgangsalderen?