
De fleste hundeejere har oplevet, at fremmedes hunde løber hen til dem på lufteturen. Det sker for tit, også selv om der bliver sagt tydeligt fra til den fremmede hunds ejer. Konklusionen må være, at enten er ejeren ligeglad, eller at vedkommende ikke kan kalde sin hund til sig. Det sidste er nok mest sandsynligt.
Vi kan kun træne vores egen hund, ikke andres, og det er ikke altid, man synes, eller har en hund, der synes, at det er yndigt at blive opsøgt uopfordret af fremmede hunde på turen.
Hvordan undgår man så det?
Man må jo finde nogle områder eller særlige tidspunkter, hvor man med størst sandsynlighed kan være i fred. Det er en stor opgave, for vi er mange, der har hund, og det er de samme områder, vi alle slås om. Det bedste ville jo være – og det er en lyserød drøm – hvis alle tog det hensyn ikke at lade deres hund rende hen til andre, og at alle hunde rent faktisk blev grundtrænede, så de kunne kaldes hjem.
På sin vis er der faktisk kommet mere plads, for der er dukket et nyt, ret smart koncept op: Private hundeparker.
Indhegnede naturområder, som man kan leje på timebasis til at lufte eller træne sin hund i. Der er områder i forskellige størrelser, nogle flere tønder land, andre mindre. Hvis man træner noget særligt, kan man vælge bevoksning i forskellige sværhedsgrader, bakker, søer eller tæt krat, men om man vil gå en tur med hunden i fred eller træne, så er der faktisk noget for enhver.
Områderne er hegnede, og man har det alene den tid, man har reserveret og risikerer ikke at blive opsøgt af fremmede hunde, Fido kan ikke stikke af, og man kunne måske ved samme lejlighed skænke træningen af hjemkaldet en tanke.
En af disse udbydere har fortalt mig, at hun havde noget brakjord og skov og fik den idé, som hurtigt viste sig at blive populær, og hun er glad, for hun kan bestyre det uden selv at være der fysisk. Ofte ligger disse folde samlet med et nummer på, og over nettet booker man ganske simpelt det nummer, man ønsker, og betaler – en overkommelig pris – med mobilepay.
De af mine elever, der har benyttet det, fortæller, at det har givet dem den ro, at de ikke har skullet gå og være bekymrede for, hvad de ville møde ved næste hjørne.
Min fornemmelse er, at det endnu er et relativt ukendt fænomen for hundeejere, og også for jordejere, der har områder, der kunne indrettes og benyttes, men det kunne sandelig være med til at lette presset på de kendte luftesteder.
Hvis alle hundeluftere så vil huske den gode stil og tage hensyn til andre, så synes jeg, at der er lys forude.