Brev til Puk: Er vokset op med tæsk og er også seksuelt misbrugt

Mit problem er, at jeg bliver beskyldt for at være dum. Nogle, som jeg kender, siger, at jeg ikke har så mange evner. Jeg kan ikke passe et almindeligt arbejde, da jeg lider af PTSD og er skizofren.

Da jeg var dreng, stammede jeg og blev straffet med tæsk af min mor og mine søskende. De sagde: “Nå, så du stammer, så skal du også have tæsk hver aften.”

Klokken 19 skulle jeg i seng, mine søskende, også de mindre, måtte være længe oppe. Nogle gange vågnede jeg ved, at min mor pryglede løs på mig med ordene: “Din forbandede hvalp, du skal have så mange tæsk fra nu og ind i evigheden. Du fortjener ikke at få et godt liv, når du engang bliver voksen. Jeg skal sørge for, at du vil få det sådan, at du aldrig finder dig en pige.”

Nogle gange slog de mig også med knytnæver. Min hjerne har taget skade af alle de tæsk, og jeg har som følge deraf også nedsat hørelse. Min næse har også været brækket på grund af de tæsk, jeg fik gennem 15 lange år.

Nogle gange sagde min mor til mig: “A….., havde du bare været død, så ville jeg være lykkelig.” Og ofte sagde hun, at jeg ingenting var værd, og at hun ikke kunne lide mig.

Fra jeg var 11 år, blev jeg seksuelt misbrugt af en i familien og en i nabolaget. Jeg havde ikke tillid til nogen, men min mor fandt ud af det. Hun sagde: “Sådan en hvalp på kun 11 år er ikke gammel nok til at dyrke sex med mænd, jeg skal lære dig!” Og så haglede tæskene ned over mig.

Nogle gange græder jeg, og ofte har jeg mareridt.

Jeg er uddannet “coacher”, til eksamen var alle mine svar rigtige. Har hjulpet mange, da en del har bedt om min hjælp. En del siger også, at jeg er meget intelligent.

I januar tager jeg på højskole på Djursland, det glæder jeg mig til. Jeg har været der før, og der er de meget forstående og søde at tale med.

Hvad skal jeg sige til dem, der nedgør mig? Jeg har lagt mærke til, at de, der gør det, ikke har noget fornuftigt at give sig til, og så er de altid på spanden pengemæssigt. Har tænkt mig at droppe dem og være ligeglad.

Den fortvivlede

Kære Den fortvivlede

Jeg er rystet og meget ked af at læse dit brev. Det er umenneskeligt og helt, helt urimeligt alt det, du har været udsat for som barn, og jeg er MEGET imponeret over, at du har klaret dig.

Et er, at du er blevet slået med knytnæver, et andet er, at du er blevet slået med ord, som har brændt sig ind i din sjæl. Intet barn bør høre det, du har hørt. Jeg håber, du har fået professionel hjælp til de overgreb, der er begået mod dig. Og at du har et netværk af eksperter, som du kan gå til, når livet er svært.

Jeg synes, du lyder ret fornuftig. Du kan nu gennemskue, hvor nedbrydende det er at omgås mennesker, der ikke er opbyggelige og rare. Du har fuldstændig styr på, at dem, der taler grimt til dig, ikke er gode for dig. Den fornemmelse skal du love mig at holde fast i. For du har fuldstændig ret. Du skal ikke længere se mennesker, der nedgør dig.

Det kan være svært at tro på, at man selv må vælge andre fra, når man har haft en opvækst som din. Alle din grænser har være brudt, og du har selvfølgelig fået svært ved at mærke dig selv. Derfor er jeg virkelig glad for, at du skriver, at du har tænkt dig at droppe dem og være ligeglad. Det er det helt rigtige at gøre, og du fandt endda selv løsningen. Jeg håber virkelig, du kan se, hvor stærkt det er.

Du har også overskud til at tage på højskole, og du glæder dig. Jeg bliver så rørt, når jeg læser det. Livet har budt dig mange modbydelige ting, og du ejer alligevel evnen til at kigge frem og glæde dig.

Bravo, min ven. Fortsæt med at holde fokus på det, der gør dig glad, og bliv ved med at sortere i dem, der nedgør dig. Jeg hepper på dig, og du skriver bare igen, når du har lyst. Du må meget gerne fortælle mig om dit højskoleophold.

Mange hilsner fra Puk