Kære Puk
Støtte til nye forældre
I de fleste danskeres øjne fremstår Puk Elgård formentlig som en kvinde med fødderne solidt plantet på jorden. Og ikke mindst Familie Journals læsere, som er bekendt med hendes brevkasse og hendes menneskekloge og meget konkrete vinkel på hverdagens problemer, vil næppe tænke på den 48-årige skærmtrold som en person, der brænder for den alternative verden og okkulte oplevelser.
Læs en historie fra Puks brevkasse her.
Ikke desto mindre har hun haft et væld af oplevelser, som af mange ville blive betegnet som overnaturlige. Så mange, at det ville tage timevis, hvis hun skulle genfortælle dem alle. Det er derfor også kun et udvalg, der kan komme med i Familie Journals seneste interview med hende, som er blevet til af den aktuelle grund, at TV 2 mandag den 19. september har premiere på serien ”Puk og det mystiske Danmark”, hvor værtinden på sin rejse rundt i landet møder alt fra djævleuddrivere over spøgelsesjægere til hundehviskere.
– Jeg tror ikke meget på de ting. Men jeg er nysgerrig og kan godt lide at gå på opdagelse. Og dermed er jeg måske også den rigtige at sende ud for at lave den slags tv. Når jeg selv har oplevet mystiske ting, har jeg altid været meget hurtig til at hæfte naturlige forklaringer på det: tilfældigheder, synsbedrag eller simpelthen min egen hjerne, der har spillet mig et puds, fortæller Puk.
De mest opsigtsvækkende historier, Puk kan berette, er dem, der involverer drømme. Og dem fortæller hun et par stykker af i den artikel, som kan læses i Familie Journal nummer 38, der kan købes i kioskerne fra den 19. til den 25. september 2016.
– Privat har jeg som sagt ingen trang til at beskæftige mig med det mystiske. Men jeg blev da revet med, da mediet Marzcia Techau fik draget mig og mine familierelationer ind i sin afdødekontakt. Jeg er meget imponeret over en kvinde som Marzcia. Hun tror helt tydeligt selv på det, hun gør.
Læs også: Spøgelser går også på værtshus.
– Når folk bliver helbredt med alternative metoder, tror jeg ofte, de selv bærer den helbredende energi i sig. De beslutter sig så at sige for, at det skal virke. Jeg har det omvendt: Jeg har besluttet, at jeg ikke vil bevæge mig ind i den overnaturlige verden. Via mit job taler jeg med et hav af levende mennesker. Men jeg ville slet ikke kunne overskue, hvis jeg også skulle til at snakke med de døde, griner Puk Elgård.
Ikke desto mindre kan nogle af hendes beretninger godt afstedkomme en lille kuldegysning. Læs dem selv i bladet.