Min kone vil have komplimenter

Min kone klager over, at jeg ikke giver hende komplimenter, men jeg kan ikke forstå, det er så vigtigt. Vi er gift og bor under samme tag, og det har vi gjort i 27 år, og det må da være tegn på, at jeg synes om hende.

Er det virkelig nødvendigt, at jeg skal sige, hun er pæn, og at hendes hår er pænt, og at hun ser pæn ud? Det burde hun jo vide efterhånden, for ellers boede vi ikke sammen.

Er det rigtig, at det er vigtigt, eller er det bare min kone, der har den idé?

Tak, fordi du spørger mig. Det synes jeg er god stil. Det betyder, at det har gjort indtryk på dig, og at du tumler med tankerne omkring, hvad der gør din kone glad.

Det betyder måske også, at du er villig til at ændre adfærd, hvis det er vigtigt for din hustru. Du kunne bare lade diskussionen om komplimenter løbe ud med badevandet, men du giver dig tid til at skrive til mig og bede om råd til dit ægteskab. Det skal du vide, H., det ser jeg som en rigtig god egenskab.

Din kone er også dygtig. Hun fortæller dig, hvad hun mangler i jeres forhold, og det kan faktisk være ret svært at udtrykke, så respekt til hende for at sige, hvad hun ønsker sig. Så selv om du synes, det er svært, så har I altså gode forudsætninger for at puste lidt liv i kludene efter 27 år.

Jeg mener virkelig, du skal høre, hvad hun fortæller dig og begynde at give hende komplimenter. Som du selv skriver til mig mellem linjerne, så synes du jo, hun er dejlig. Du er glad for hende. Du skal bare sige det højt. Det er ikke, fordi du skal hælde fløde ud over hele tilværelsen og smøre tykt på. Men du skal kigge på hende indimellem og fortælle hende, at hendes øjne er smukke, eller hendes kjole er fin, eller at hun er smuk, når hun går i haven, eller hvad hun nu laver. Det er små ting, der tæller.

Det betyder meget at blive set og ikke blive taget for givet. Du kan godt. Det kan jeg mærke.

Held og lykke med det. Din kone bliver glad, og det kommer også dig og jeres fælles tilværelse til gode.