Heldig eller uheldig: Svigermor af værste skuffe

Da min mand og jeg skulle flytte sammen, proklamerede vi nyheden for min svigermor omkring havebordet. Hun så en kende stram ud i masken, men sagde dog tillykke. Da min mand gik ind i huset for at hente noget, lænede sig tilbage i stolen og sagde: ”Hvis jeg var dig, ville jeg nok beholde min lejlighed, så du ikke pludselig står uden tag over hovedet”. Og da min mand glædestrålende over en middag med begge vores forældre fortalte, at vi var blevet forlovet, lænede svigermor sig tilbage og sagde med stram maske og bitter røst: ”Ja, det havde jeg godt nok ikke set komme ...”

De første par år kaldte hun mig konsekvent ved sin anden svigerdatters navn og undskyldte sig med, at det jo heller ikke var til at finde rundt i, og at jeg nok kunne regne ud, at det var mig, hun mente (hun har to svigerdøtre).

Alle dage har hun været i kontrol med alt og alle i familien, mens jeg alle dage aldrig har været bange for at nævne elefanten i rummet; i særdeleshed når hun gaslighter min mand til at tvivle på, hvem han er, og om hans oplevelser og erindringer overhovedet har fundet sted, også selv om hun ikke nødvendigvis har været til stede i situationen.

Hun klager over, at hun aldrig ser sine børnebørn, men inviterer dem aldrig eller besøger dem, ud over til højtider, da hun altid undskylder sig med at have travlt med sit eget eller aflyser i sidste øjeblik.

Hun afviste først “idéen” om, at hendes yngste søn har ADD, selv om han får medicin for det og har fået det bedre af det, indtil hun efter noget tid vendte på en tallerken og sagde, at hun nok også havde et par bogstaver uden at have læge indover.

Min mand og min svoger fortæller om, hvordan hun gennem deres barndom har kontrolleret og vogtet over madvarerne ved at forbyde, at nogen (selv min saglig svigerfar) tog noget i køleskabet eller spisekammeret, uden hun var til stede for at uddele – eller nægte dem noget.

Hun holdt altid skarpt øje med, hvor meget mad min svigerfar tog på tallerkenen, og lod en bemærkning falde, mens hun stillede fadene uden for hans rækkevidde, når hun mente, han havde fået rigeligt, og det til trods for at han var mager som en jagthund.

Så ja, jeg er en del af statistikken for svigerdatter/svigermor-fænomenet. Og jeg indrømmer det gerne.

Uha, du har trukket nitten. Men til gengæld virker det, som om du tackler det godt.

Det lader ikke til, at du lader dig begrænse, og du ser ganske klart, når du beskriver hende. Det er lige til en gyserfilm, at hun læner sig ind over bordet og hvisler advarsler, når ingen lytter.

Jeg tror, du har fat i den lange ende. Se nøgternt på hende og se, hvem hun er, og hvad hun kommer fra uden at lade hende kue dig. Hun har alle mulige grunde til at være blevet det menneske, hun er, men det er dig, der bestemmer, hvor meget hun må påvirke dit liv.