Hvad skal de betale for at bo hos os?

Vores søn og svigerdatter har boet hos os i nu halvandet år, da de leder efter ny bolig. Begge er i slut 20’erne og har fast arbejde. De bor i vores anneks, hvor der er tv, tv-pakke, og internet.

Min mand og jeg handler ind og laver mad, mens de unge hjælper med at rydde af, men de køber ikke ind, laver ikke mad eller gør rent i vores fælles badeværelse. De vasker tøj nogle gange om ugen og går i bad hver dag.

Vi er nu blevet uenige om, hvad det skal koste at bo hjemme med kost og logi.

Vores svigerdatter mener, vi er urimelige med 1.300 kr. pr. person, fordi – som hun siger – vælger de ofte at spise ude, og fordi hun mener, de har mere krævende jobs, end vi har.

Aftalen var, at de skulle bo her i fire-seks måneder, og vi var derfor flinke og sagde, at de blot skulle betale 8-900 kr. pr. næse, men vinteren har været dyr, og de gamer meget på store computere med flere skærme. Og de kommer bare hjem til aftensmad og sætter sig til bords.

Stemningen er dårlig nu, og jeg hader det bare. Vi vil jo gerne hjælpe, men min mand mistede sit job for 14 dage siden, så lige nu tjener vi færre penge, end de gør. Hidtil har både min mand og jeg haft fuldtidsjob.

Min svigerdatter siger, at hun nægter at købe ind og lave mad efter arbejde, da vi har mere tid, end de har. Hun blev rigtig vred på mig, og nu frygter jeg, at vi bliver uvenner, og at vores relation fremover vil være dårlig.

Hvad synes du er rimeligt – og er vi urimelige?

Jeg er faktisk målløs. Og så alligevel ikke. Jeg har sommetider oplevet, at ”børn” har en forventning om at blive behandlet som børn, også selv om de for længst er blevet voksne.

En forestilling om, at det altid er forældrene, der tager både det økonomiske og det praktiske ansvar. Omvendt har vi som forældre nok samme fornemmelse og føler ikke, at vi kan tillade os at kræve noget af vores børn. Men det synes jeg altså godt, vi kan.

I har åbnet jeres hjem i over halvandet år, og nu må I gerne meddele, at der er nye betingelser. Indkald til husmøde. Alting stiger. Sådan ville det også være, hvis de boede i egen lejlighed. Din mand har ikke længere job. Tingene ændrer sig. Kom med et budget og en liste over de betingelser, der skal overholdes så længe, I bor sammen.

Jeg synes, det er meget, meget rimeligt at forvente og forlange, at de bidrager til fællesskabet. De vil ikke kunne finde et eneste sted at slå sig ned, hvor de kunne leve under samme betingelser som hjemme hos jer, og det giver kun de unge et misvisende billede af, hvad det vil sige at leve og have en tilværelse.

I har gjort det godt. Hjulpet jeres børn. Det synes jeg, alle forældre skal, hvis de kan, men der er også en grænse, og så må man godt skubbe lidt og ruske op i retfærdigheden. Der er ingen grund til at lave det meget dramatisk og konfliktoptrappende, men fortæl dem stille og roligt, at sådan bliver det fremover.

Derefter kan det være, du skal holde lidt øje med din søn. Han er nok mest i klemme her. Han ved, kæresten er sur, og samtidig vil han ikke være uvenner med jer. Snak med ham efterfølgelse, og mærk på ham, hvordan hele situationen påvirker ham, og sørg for at holde fast i jeres relation.