Jeg kan ikke finde ro

Jeg er midt i 30’erne, måske lidt tættere på de 40, mor til en skøn dreng, har job og en sød kæreste. Jeg er desværre skilt fra drengens far, men det kører ok. Alt er vel egentlig godt, men jeg har sådan en uro.

Jeg har tankemylder om, hvad jeg vil med livet, hvorfor jeg blev skilt, har jeg valgt det rigtige arbejde, hvorfor er jeg ikke glad, er jeg en god nok mor osv. osv. osv. Mine tanker spurter af sted hver eneste dag og oftest om aftenen som nu, hvor jeg skriver til dig.

Er jeg utaknemmelig? Jeg ved, andre kæm­per en svær kamp med at få tingene til at hænge sammen, og så sidder jeg her og piver, men jeg føler sådan en uro, og at jeg bør gøre meget mere, end jeg gør. Jeg burde flytte mig i mit job, måske gå efter en højere stilling. Jeg burde lave meget mere sammen med min søn. Jeg burde være mere sammen med min kæreste, og jeg skulle vel også træne mere, hvis ret skal være ret. Jeg synes ikke, jeg slår til noget som helst sted.

Hvordan skal jeg dog finde ro? Det er mit spørgsmål. Sikkert svært at svare på, men nu giver jeg det et skud. Tak for en god brevkasse.

Sejt navn i øvrigt. Jeg tror, vi er mange, der kandiderer til den titel.

Når jeg læser dit brev, er min allerførste tanke, at vi skal holde op med at sammenligne os med andre. Selv i en af dine svære stunder, hvor du er ærlig over for dig selv, sammenligner du og overvejer, om dine problemer er alvorlige nok, eller om folk har det værre.

Du må gerne have det svært og føle afmagt, selv om andre kan stå i en anden situation. Det er ikke en konkurrence. I øjeblikket er jeg ret optaget af, at vi skal stoppe med at optimere. I så mange år er vi blevet tudet ørene fulde med optimeringer: Få styr på din økonomi, træn dig stærkere, spis dig sundere, gå dig slankere, lav dit hjem flottere, bliv en bedre mor, bliv en bedre far, bliv mere effektiv på dit job, og jeg kunne blive ved. Men hvis vi hele tiden føler, at vi skal optimere os selv, så ender vi med at implodere og miste overblik.

Jeg er sikker på, at du gør det godt. Skru ned for forventningerne, om hvordan du skal være på denne jord. Man må gerne være her, selv om man ikke er perfekt i alt, hvad man gør.

Når tankerne stikker af med mig, har jeg en sætning, jeg siger til mig selv: ”Vær der, hvor dine fødder er”. Det hjælper mig meget. Jeg håber, det også kan hjælpe dig.