Kærestens voksne børn vælger os fra

Onsdag, 20. marts 2024
Af Puk Elgård Illustration: Birgitte Ahlmann
Læseren oplever gentagne gange, at mandens børn takker nej til familiesammenkomster såsom fødselsdage og andre højtider. Dette gør læseren ked af det og påvirker samtidig familiedynamikken.
Kvinde står med en fødselsdagskage

Kære Puk

Min mand og jeg fandt sammen for 13 år siden, da han var midt i en voldsom og konfliktfyldt skilsmisse. Vandene har lagt sig, og min mand har fået et ok forhold til sine børn igen, og der er også kommet børnebørn.

Jeg er selv skilt og har voksne børn og børnebørn, som gerne vil være en del af familien.

Mit dilemma er dog, at min mands børn altid takker nej tak til familiesammenkomster såsom fødselsdag og andre højtider, men vi er altid velkommen hos dem som bedsteforældre.

Det gør mig utrolig ked af altid – igen og igen – at få et nej og se og høre, hvordan min kærestes børn kommer hos deres svigerforældre, hvor de hygger sig og glædes.

Jeg er ved at komme dertil, at jeg faktisk ikke har lyst at invitere eller ikke ved, hvad jeg skal gøre.

Hvad ville du gøre?

Papbedste

Kære Papbedste

Du fortæller, at din mands skilsmisse var meget konfliktfyldt. Bølgerne er sikkert gået højt, og det har børnene opfanget, og du som person er blevet koblet med alle problemerne og den ubehagelige stemning.

Børnene har fået nogle knubs og ar på sjælen under den skilsmisse, og måske føler de en vrede imod dig, som de ikke ved, hvor de skal gøre af. Det kan også være, at de er sårede over, at deres mor og far gik fra hinanden. De har måske hørt nogle ting, når der har været skænderier. Måske har de lovet deres mor ikke at komme i jeres hjem.

Der kan opstå så mange smertefulde situationer under sådan et brud, og det kan være svært at løse de knuder op. Hvis du har overskuddet, kan du hjælpe dem. Spørg dem, om det er svært for dem at komme i jeres hjem. Anerkend, at det har været voldsomt at opleve skilsmissen. Sæt nogle ord på, at du godt kan forstå det. Det er ikke dit ansvar alene. De er voksne nu, og de skal også bidrage til det gode forhold, men der kan være brug for en, der tager teten. Prøv. Du har ikke noget at miste. Måske glider de af på dine forsøg, og måske reagerer de positivt på din fremstrakte hånd.

Start lidt langsomt. Sig, du har tænkt over, om de finder det svært at være i jeres hjem. Fortæl dem, at de er velkomne. Sommetider skal man sige det mest åbenlyse højt. Mit råd vil i hvert fald være, at der kommer nogle ord på bordet.

Held og lykke.

Mange hilsner fra Puk