Min mor er jaloux på min kæreste

Jeg er 27 og bor i øjeblikket hos min mor efter at være kommet hjem efter et udlandsophold.

Sidste år fik jeg min første ”rigtige” kæreste, og det kan min mor slet ikke håndtere. Hun bruger meget tid på at være irriteret på ham og påtale, når han taler forkert eller gør ting forkert.

Han konstruerer ofte sine sætninger forkert, og det griner min mor åbenlyst ad. Hun siger også, at det gør hende ked af det, når vi holder i hånd eller sidder op ad hinanden. Hun kalder det jalousi, og det forstår jeg ikke.

Hun græd og skældte ud, da hun fandt ud af, at vi har sex med hinanden, og når jeg nævner ham i en sætning, svarer hun ikke eller skifter emne med det samme.

Min mor går i kirke; det gør jeg også jævnligt, men jeg har et lidt mere afslappet forhold til tro og kristendom, end hun har. Min kæreste er ultra-ateist.

Vi har dog overrasket hende ved én gang at dukke op, men hendes reaktion var at græde sig igennem hele gudstjenesten og bagefter skælde mig over ikke at have advaret hende om, at han kom med. Efterfølgende gjorde hun et stort nummer ud af at fortælle min kæreste, at hun var så glad for at se ham.

Hun klager over, at hun ikke er med i samtalerne, når han er på besøg, men ved bordet sidder hun og stirrer surt ud i luften uden at sige ret meget.

Jeg har bedt hende finde ud af, hvad der kan ændre hendes syn på ham eller i det mindste få hende til at optræde respektfuld over for ham, men hun kommer ikke op med noget.

Vi har fået tilbudt at overtage en lejlighed senere på sommeren, og det vil min mor slet ikke høre om, heller ikke da vi skulle se den.

Jeg er træt af, at de ikke kan skabe en ordentlig relation til hinanden, og det påvirker mit forhold til kæresten, så jeg har bedt ham om ikke at besøge mig hos min mor, fordi jeg bliver utilpas, når han er der. Jeg prøver at tage dem i forsvar over for hinanden, men jeg gider ikke være deres ugle mere.

Kan du hjælpe mig til at forstå, hvorfor min mor reagerer, som hun gør, og har du nogle råd til, hvordan jeg kan tale med hende, uden at hun føler sig angrebet, men så hun alligevel forstår, hvordan jeg (og min kæreste) har det med hende?

Hvor er der godt, du skriver. Din situation er slet ikke holdbar, og du gør det rigtige ved at kæmpe imod. Du har ret til dit eget liv, til at have en kæreste, få din egen lejlighed og få dit forhold og din hverdag til at køre.

Din mor er jaloux. Det kan man godt blive på sine egne børn, og jeg tror, det er ret skamfuldt at skulle indrømme det. Hun har sikkert savnet dig, mens du var i udlandet, og nu hvor du er hjemme, kan hun ikke have dig for sig selv. Var I tætte, inden du rejste? Styrede hun dit liv, og var det måske derfor, du tog afsted?

Du tackler det godt. Du prøver at forstå i stedet for bare at blive vred. Du må sætte dig sammen med din mor og fortælle hende, at du er voksen. Du har brug for at skabe dine egne rammer, og du må trække en streg i sandet og vise, at hun ikke skal bestemme over dit liv.

Det kan man godt gøre på en nænsom, men bestemt måde. Derefter kan I aftale nogle rammer for, hvornår og hvordan I skal ses. Spørg hende, hvad hun har lyst til at lave. Sig, at hun ikke mister dig, selv om du flytter.

En psykolog har fortalt mig, at når mennesker kæmper med jalousi, kan det skyldes, at de er bange for at blive forladt. Er der noget i din mors historie, der peger i retning af, at hun er blevet forladt? Som barn? Som voksen?

Ofte afspejler den måde, vi behandler andre den måde, vi selv er blevet behandlet. Din mor prøver at finde en masse fejl ved din kæreste og på den måde overbevise dig om, at han ikke er noget værd. Men du har luret hende, og du skal følge dit hjerte og dine egne drømme.

Det er ikke sikkert, hun selv helt ved, hvad hun har gang i, men for din egen skyld kan du kigge lidt på din mors liv og måske finde nogle svar i hendes egen historie.

Hun forsøger at kontrollere dig og dit liv – sikkert på grund af frygt. Vis hende, at du stadig er der, selv om du får dit eget liv. Det er kompliceret, men jeg håber, du kan fornemme, at ting hænger sammen, og at man skal kigge i mange retninger for at forstå familiedynamikker. Du er dig, og du må gerne leve anderledes end din mor.

Held og lykke med kærligheden og den nye lejlighed.