Mormor til Puk: Mit barnebarn har lånt penge, men betaler ikke tilbage

Onsdag, 29. september 2021
Af Puk Elgård. Illustration: Birgitte Ahlmann
En mormor har lånt sit voksne barnebarn penge, men de bliver ikke betalt tilbage. Mormoren føler sig snydt og totalt til grin, for når hun beder om at få pengene igen, råber barnebarnet og taler grimt til hende.

Mit barnebarn, en pige på nu 31 år, lånte 15.000 kroner af mig i 2014 og skrev et gældsbevis. Jeg fik en lille del, men så stoppede det.

I 2018 skete det igen, jeg blev snøret, havde desværre glemt lektien fra sidst. “15.000 kroner, og mormor, så er jeg gældfri, som du gerne vil have. Så skylder jeg kun dig og får orden i mit budget. Juhu ...”

Atter et gældsbevis med udbetaling til mig hvert kvartal.

Læs også: Puks brevkasse: Mit vokne barnebarn har mistet gnisten

Hun gav mig i starten 200 kroner, sagde, hun ikke havde flere. Siger hele tiden, hun ikke har nogen penge, “du skal nok få”, eller jeg får en svada, når jeg beder om at få mine penge. Hun råber og taler grimt til mig. Og nu siger vi 2021.

Hun har brugt mange penge på rejser, negle, hår, bil, møbler og så videre, jeg ved det kun tilfældigt, da vi næsten ikke ses. Hun undgår mig og blokerer mig indimellem. Skaber så megen splid i vores lille bitte familie. Jeg elsker hende højt, min datter har altid været alene med hende, og jeg var i hendes liv i mange, mange år. Jeg savner hende og oldebørn i mit liv, men det sker sjældent.

Læs også: Puks brevkasse: Skal vi hjælpe vores datter, som har taget kviklån?

Jeg er 82 år og er meget ulykkelig over at blive snydt og totalt til grin. Har desværre panikangst og depression og kan ikke forstå i mit hjerte, at det skal være dette, jeg skal opleve i mine senere år.

Jeg er dog så glad for at se dig igen på tv, Puk, jeg bliver i godt humør, når du er på.

Trist mormor

Læs også: Læser til Puk: Barnetbarnet er så langt ude og mistrives

Kære Trist mormor

Jeg kan godt forstå, du er trist, og jeg kan også sagtens forstå, at du har hjulpet dit barnebarn. Man hjælper hinanden i familien. Det skal du ikke føle dig flov over.

Du har også gjort det rigtige ved at skrive gældsbreve og forsøge at lære dit barnebarn om penge og afdrag. Du har gjort alt det, du skulle, men modtageren i den anden ende har meget at lære endnu.

Men lad os kigge på, hvad du har lært af de uheldige episoder. Du ved nu, at dit barnebarns moral er flosset, hendes evne til at forvalte de penge, du låner hende, er ikke til stede, og hun reagerer med vrede og ved at være udspekuleret, når hun mangler penge. Det er hårdt at skulle erkende om et menneske, man elsker, men det er desværre sådan, det forholder sig.

Læs også: Brev til Puk: Svigerdatteren er blevet så grådig

Når du kigger så direkte på situationen og tager følelserne ud af ligningen, så ved du, hvad du står overfor. Og så må du handle derefter.

Først skal du gøre kassen op. Er den lukket fra nu af, eller har du flere penge, du har tænkt dig at låne hende, hvis hun prøver?

For hvis du har tænkt dig at låne hende penge igen, så skal du forlange at tage i banken med hende og kun låne hende penge, mens du ser på, at de bliver overført til diverse kreditorer. Ikke flere penge i hånden eller penge over på hendes egen konto.

Jeg synes, det er et stort ansvar, du som 82-årig skal påtage dig, men jeg har en fornemmelse af, at du er den nærmeste person omkring hende, der har de resurser.

Læs også: Søster til Puk: Min lillebror bliver udnyttet

Man kan få uvildig, gratis økonomisk rådgivning, og det kan du foreslå dit barnebarn, at hun melder sig til.

Jeg vil opfordre dig til at invitere hende hjem en dag, hvor situationen er rolig. Og så forklarer du hende, at næste gang hun råber ad dig, så lægger du på eller beder hende gå ud af dit hjem. Du fortæller hende præmisserne for din hjælp. Og så skal du måske fortælle hende lidt om familie.

Læs også: Puks brevkasse: Bliver vores veninde udnyttet?

Jeg kender ikke jeres historie, men der kan være årsager i hendes opvækst eller noget, hun har oplevet, der kan være medvirkende til, at hun handler, som hun gør. Hun ville måske have gavn af at forstå en sammenhæng mellem sin egen livsstil og de påvirkninger, hun eventuelt har haft.

Jeg er ked af at høre, at du har angst og depression. Jeg vinker til dig, næste gang jeg er i fjernsynet. I hvert fald tænker jeg på dig, og så vil jeg håbe, du af og til kan lægge bekymringerne lidt til side og få et positivt pusterum. Det har du brug for.

Mange varme hilsner fra Puk

Læs også: Puks brevkasse: Skal jeg tage et lån for at hjælpe vores datter?