Puks brevkasse: Min søns røg irriterer mig

Jeg ved, du har en dreng på samme alder som min søn, så måske kan du relatere til det, jeg skriver her.

Min søn er en god og velfungerende dreng, men indimellem træffer han nogle dumme valg. Blandt andet så ryger han, og det kan irritere mig til døde. Hverken hans far eller jeg ryger og har aldrig gjort det. Jeg får simpelt hen sådan en afsky, når jeg kan lugte, han har røget.

Jeg ved, at jeg kommenterer det og er spydig, selv om jeg ikke vil være det. Jeg ved ikke, hvor jeg skal putte min skuffelse hen.

Er det mig, der er smålig, eller skal jeg tilbyde at betale rygestop-kursus? Bare jeg skriver om det her, bliver jeg helt utilpas.

Det piner og plager mig. Han er som nævnt ellers sød, har en dejlig kæreste og er i gang med sit studie.

En mor.

Kære En mor.

Det er ikke rart, når vores børn ikke er perfekte. Vi ville jo allerhelst se vores afkom stryge afsted ud i samfundet, med rank ryg og helt uden fejl. Men måske skal vi lige kigge indad også.

Har du fejl? Har jeg? Har I, der læser med? Det føler jeg mig sikker på, at vi alle kan nikke ja til, så hvorfor er det, vi kan tillade os at forvente, at vores børn er perfekte?

Det er total dumt at ryge, det kan vi godt blive enige om, men det er så åbenbart dér, din søn falder udenfor på en flot skala. Han studerer, har kæreste, han er en god dreng, kryds ved alle de gode ting. Du kan jo fortsat tale med ham om rygning, men mit bedste bud er, at han slet ikke kommer til at holde op, før han selv synes, det er en god og vigtig idé.

Han er voksen, pas på du ikke mister ham og skader jeres relation ved at hakke på ham.

Mange hilsner fra Puk.