Puks brevkasse: Naboen følger med i alt

Onsdag, 5. august 2020
Af Puk Elgård. Foto: Shutterstock
Hvad gør man, når ens nabo følger med i alt? Læs Puks gode råd til læseren her.
Puks brevkasse: Naboen følger med i alt

Jeg læser med fornøjelse dine altid gode svar og håber derfor, at du også kan give mig et godt råd.

Læs også: 65-årig kvinde til Puk Elgård: Nu vil jeg også hoppe op og glo ind til naboerne

Det drejer sig om min nabo, som i de senere år er blevet mere og mere nysgerrig. Han er en ældre herre, der følger med i alt på vejen. Kigger frem fra sin indkørsel, så snart der kommer en bil kørende. Der kan ikke holde en bil uden for mit hus, uden at han er ude at kigge, og opdager vi det, skynder han sig for det meste væk. Har jeg håndværkere eller andre, der skal udføre et stykke arbejde her eller blot hjælpe, kan de næsten komme til at træde på ham, for han går i vejen.

Læs også: Puks brevkasse: Genboen går nøgen rundt i sin lejlighed

Jeg tænker, at han og hans kones liv må være kedsommelige, siden man bliver sådan. Men jeg har ikke lyst til at være så overvåget, at jeg ikke kan gå ud i forhaven eller få besøgende, uden at der står en nabo og følger med i det.

Kære Puk, har du et godt råd?

E.

Læs også: Brev til Puk: Jeg gider ikke have den kat i min have

Kære E.

Sådan en type er der også her, hvor jeg bor, og jeg vil æde min gamle hat på, at hver en villavej har sin egen udgave af den mand, du beskriver.

Læs også: Puks brevkasse: Min nabo larmer om natten

Mit råd er at give ham minimum af energi i dit system. Det er irriterende, men prøv at lade være med at fokusere på det. Han gør ikke noget ulovligt, og jeg tror, du har ret i, at han keder sig. Jo mere du tænker på ham og lægger mærke til ham, jo mere irriterende bliver han. Rum ham. Lad være med at tage stilling. Bare registrér, at han er der, og hils eventuelt. Så er du et godt og venligt menneske. Hvem vil ikke gerne være det?

Kærlig hilsen Puk

Læs også: Brev til Puk: Bekymret for naboens dreng