Puks brevkasse: Undgår knus og kærlighed

Jeg synes, det er lidt flovt at skrive det her, men da jeg kan være anonym, går det nok.

Jeg har som så mange andre haft en turbulent opvækst præget af mine forældres alkoholmisbrug, og jeg er godt klar over, at den slags kommer man ikke ud af uden ar på sjælen, men der er en ting, jeg ikke forstår.

I dag kan jeg ikke lide at få knus. Jeg kan ikke lide, hvis folk lægger armene omkring mig og fortæller, at de elsker mig. Det er her, jeg synes, at det flove kommer ind, for det er jo kærlighed.

Jeg har lavet snigeren i mange forhold, for lige så snart den fyr, jeg er sammen med, vil være inderlig, er jeg smuttet. Det gælder faktisk også med venner.

Tror du, jeg nogensinde slipper for den følelse? Og hvad er det?

Jeg ved ikke, om du kan svare, Puk, men nu har jeg i hvert fald sat nogle ord på det. Tak for en god brevkasse.

Lille T.

Kære Lille T.

“Hvad er det?” spørger du.

Uden at være psykolog vil jeg svare: Det er omsorg kodet med ubehag.

På et tidspunkt har nogle af dine nære rakt ud efter dig og har fortalt dig, at de elsker dig, samtidig med at det har været en ubehagelig situation for dig. Præcis hvordan det er foregået, ved jeg selvfølgelig ikke.

Men når du som voksen oplever situationen igen, så husker din krop det ubehag, du følte som lille, og så kan du ikke skille tingene ad. Det er meget almindeligt.

Jeg kan fortælle dig, at nogle af de sværeste minder fra min egen barndom også relaterer til, når mine forældre havde brug for at kramme mig og fortælle, hvor vigtig jeg var for dem.

I hvert fald de episoder, hvor der var alkohol indblandet. Lugten af alkohol tæt mod ansigtet og de langsomme bevægelser – det var meget ubehageligt.

Måske du har oplevet noget lignende? Det er ulykkeligt for alle, når en familie er gennemsyret af afhængighed og misbrug.

Måske skulle du tale med en psykolog om det. Man kan godt kode om igen. Du kan godt få din krop til at forstå, at du nu er voksen, og at et knus er noget andet, end det var dengang, du var barn. Men det kræver noget arbejde, og du skal være klar.

Nu har du taget et lille spadestik og må så beslutte, om du vil efterforske, hvad der er hændt dig i din barndom.

Det er vigtigt at finde en god fagligt velfunderet person, der kan støtte dig godt undervejs. Den slags skal lige modnes i systemet, og du er klar, når du er klar.

Mange tanker og varme hilsner fra Puk.