Vil han bare have en ny mor til sine tre børn?

Min datter er midt i 20’erne, har fået uddannelse og et godt job. Efter nogle løse forhold har hun nu en fast kæreste. Det er en 10 år ældre mand, enlig far til tre. Deres mor var psykisk syg og tog sit eget liv. Det er jo helt forfærdeligt for de børn, og de er alle tre, især den ældste, en pige på 11, glade for, at min datter er kommet ind i deres liv.

Børnenes farmor og farfar er heldigvis meget ind over familien, og børnene er af og til hos dem, så min datter og kæresten kan få noget tid alene. De har været kærester i knap et år nu, og nu synes han, at min datter skal flytte ind hos dem.

Rent praktisk er det en god løsning, og selvfølgelig betyder det også noget økonomisk. Min datter bor i en rigtig god og billig andelslejlighed, men der er skrappe regler, så hvis hun flytter ud, skal hun sælge lejligheden. Den må ikke fremlejes eller lånes ud.

Det er svært at få en anden bolig i området, så hvis hun flytter, og det efter lidt tid ikke fungerer mellem dem, mangler hun jo en bolig. Kæresten taler hele tiden om, hvor praktisk det vil være, hvis hun flytter ind, og hvor godt det vil være for børnene.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det i virkeligheden er en ny “mor” til børnene, han har brug for og ikke så meget en samlever.

Der er ingen tvivl om, at han er glad for vores datter. Men jeg synes, hun er meget ung til at skulle gå ind som mor til tre. Og hun har da også selv sine tvivl, også i forhold til at hun måske en dag selv vil have børn. Han har givet udtryk for, at det ikke vil være aktuelt sådan lige med det første.

Min datter er virkelig glad for manden, og det fungerer ikke så godt med forholdet nu, hvor hun bor lidt hos ham og lidt hos sig selv, og hun føler sig rigtig splittet.

Kan du komme med et af dine kloge råd?

Når man er forældre, tror jeg, det er svært at skille tingene ad. Så når du skriver, at manden i virkeligheden leder efter en ny mor og ikke en samlever, tror jeg ikke, man kan stille det sådan op.

For ham er der en glidende overgang mellem de to ting. Han leder helt sikkert efter den store kærlighed, men det er klart, han gerne vil bringe mere tryghed ind i børnenes liv og meget gerne sammen med en kvinde, som kan varetage det ansvar at være der for børnene også.

Man kan ikke sige ja til ham uden at sige ja til hele pakken. Han er far med alle de behov og følelser, det indebærer.

Det er nærmest umuligt at forberede sig på egne eller andres børn og alt det, det kræver. Man kan forsøge at tænke tingene igennem og mærke efter, men når først man står i situationerne, kan man have tænkt nok så meget, så rammer virkeligheden alligevel på en anden måde end det, man havde forestillet sig. Der er rod, tøjvask, sygdomme, skænderier, ferier, opdragelse, tårer, men også grin, nærvær, tryghed og alt muligt andet, som du ikke kan tænke dig til.

Hvad med, at din datter beholder lejligheden i et år. Hun flytter ind hos kæresten. Indretter sig og falder til, men fortsætter med at betale til lejligheden. De må kunne lave en økonomisk aftale, så udgifterne til lejligheden indgår i budgettet. Så får hun en mulighed for at snuse til familielivet. Man skal selvfølgelig tænke på pigerne og derfor være åbne omkring, at det i første omgang er et begrænset tidsrum, din datter skal bo i huset.

At det også er op til pigerne og se, hvordan det føles. Jeg synes, man kan lave mange aftaler med børn, hvis bare man er klar og tydelig.

Det her er alt det praktiske, og det er selvfølgelig det, du tænker meget over, men hvad med kærligheden?

Hvis din datter er forelsket og har fundet den mand, hun vil dele livet med, så har man det jo med at hoppe i i den dybe ende, og hvis kærligheden er der, løser man det meste. Men de kunne som sagt overveje at beholde lejligheden i et stykke tid.