Hjemmeplejen hos min alzheimerssyge mor gør mig utryg

Jeg håber inderligt, at du kan hjælpe mig med et godt råd, for jeg er både bange og frustreret.

Min mor på 79 har alzheimers, og det er gået hurtigt ned ad bakke med hende. Hun bor alene, fordi hun er for ”rask” til at kunne komme på et plejehjem, men hun kan absolut ikke klare sig alene.

Hun får derfor hjemmehjælp hver dag, så hun får spist sin medicin, og så får hun en proteinrig smoothie om morgenen, da hun glemmer at spise morgenmad og er meget tynd. Og netop det med spisningen bekymrer mig meget.

Jeg har aftalt med visitationen, at min mor skal have mad bragt ud på faste tidspunkter hver dag, for ellers glemmer hun at spise. Det er skrevet ind i hendes ”journal”, men med skiftende hjemmehjælpere, vikarer mv. går det galt næsten hver uge.

En dag fik hun leveret frokost allerede klokken 10, hvor hun selvfølgelig ikke var sulten, og så stod maden på bordet hele dagen.

For en måned siden kom der slet ingen mad i flere dage, fordi IT-systemet havde slettet bestillingen ved en fejl.

Jeg var tilfældigvis på besøg og fik ringet og fikset det, men hvis jeg ikke havde været der, ville min mor ikke have fået mad i flere dage, for de skiftende hjemmehjælpere tjekker ikke, om hun har spist.

De behandler hende som om, at hun ikke er syg. De spørger hende af og til, hvad hun vil bestille til køleskabet, men det kan hun jo ikke svare på. (Det opdagede jeg også tilfældigt, da jeg var på besøg en dag).

Derfor er jeg dybt bekymret. Jeg bor over 300 kilometer væk og kan ikke tjekke, om min mor får mad hver dag. Så hvad skal jeg stille op?

Jeg har allerede haft to samtaler med visitationen, hvor de har lovet faste hjemmehjælpere, og at de altid tjekker hendes journal, men løfterne varer kun i få uger. (En dag, jeg var på besøg, kom de også med den forkerte medicin og nogle øjendråber, hun ikke skulle have, men det fik jeg heldigvis stoppet). Hjælp!

Når vores forældre bliver gamle og affældige, og vi som pårørende får en ny og krævende omsorgsrolle over for dem, er vi samtidig dybt afhængige af en god og velfungerende hjemmepleje.

Desværre sker der ofte fejl, som dem, du beskriver, og som bare ikke må ske.

Nogle gange handler det om misforståelser og manglende kommunikation, andre gange om udskiftning i personalet eller travlhed og måske ligefrem sjusk. Uanset årsagen skaber det selvsagt bekymringer hos de pårørende.

Du skriver, at din mor er vurderet for ”rask” til at komme på plejehjem, men når hun er ramt af alzheimers, som er en sydom, der hele tiden udvikler sig til det værre, skal dette vurderes løbende.

Så dårligt fungerende, som din mor synes at være, og med så stor usikkerhed i hjælpen i hjemmet, kan hun være blevet berettiget til at få den døgnpleje, som en plejehjemsplads kan sikre. Så hold fast i, at I søger om en plejehjemsplads.

Indtil din mor får den bevilget, må du nok se i øjnene, at du skal i hyppigere dialog med hjemmeplejen for at sikre dig, at alle aftaler overholdes, og din mor er i trygge hænder.

Jeg fornemmer, at du holder dig lidt tilbage, men det skal du absolut ikke gøre.

Ældreloven, som trådte i kraft i juli i år, har netop fokus på, at ældreplejen skal udføres som en helhedspleje i tæt samspil med de pårørende.

Det forventes altså, at du medvirker, og du har ret til at blive inddraget.

Du kunne starte med at foreslå, at du får en daglig sms om besøgene hos din mor med mulighed for at ringe tilbage til afsenderen, hvis du gerne vil sikre dig, at hun både har spist og fået sin medicin.

På den måde kan du komme lidt tættere på, selv om du bor langt væk.