Søndag den 1. september 1968 lød Dansktoppen for første gang i radioen med Jørn Hjorting ved mikrofonen. Det blev alletiders radiosucces og indledningen på en gylden æra i dansk underholdning. Ingen kunne vide det i 1968. Men Dansktoppen skulle blive af så stor betydning, at den blev et begreb for dansk musikunderholdning.
Da Dansktoppen kom til i radioen, var der faktisk slet ikke noget, der hed dansktop. Den musik som Bjørn Tidmand, Gitte Hænning og Johnny Reimar optrådte med blev betegnet som slagermusik eller pop. Men en svensk radiosucces kom til at bane vejen for Dansktoppen, så vi i dag taler om dansktopmusik.
Læs også: Her er alt, du skal vide om Dansktop Prisen 2018
Dansktoppen – et stykke kulturhistorie
I de 50 år, der er gået, har adskillige sangere, duoer og orkestre sat deres præg på dansktopscenen. Fra Bjørn og Okay til Kim og Hallo, fra Two Danes til Kisser og Søren. Fra Birthe Kjær til Lotte Riisholt. Fra Flemming Antony til Jodle Birge og fra Alice og Rita til Dansvingerne. Og listen er uendelig lang efter 50 år.
I årenes løb er der blevet sunget om mode, charterrejser, fjernsynsprogrammer, gadefester, arbejdsløshed og om enlige fædre. Sange om rigtige venner og om forliste forhold. Der har været freds- og protestsange, vrøvlerefræner, satiriske viser, rock-slagere, sange sunget på dialekter og parodier på kendte slagere.
Dansktopmusik er i udgangspunktet glade refræner. Men det er også en genre, der har sunget om ensomheden og smerten. Livet er fuldt af afsked, sang Grethe Ingmann i 1974, og Dansktoppen har derfor også sin afdeling af sange om det evige farvel: "Hvis tårer var guld", "Himmelhunden" og "Aldrig mer' må jeg se dig". Dansktoppen har favnet det hele i den forløbne tid fra trillende tårer til gyngende fest.
Dansktopsange er først og fremmest sange og melodier, der går til hjertet, og som vi kan synge med på eller danse til. Men de er mere end det. De er aftryk af deres tid og en kilde til vores kulturhistorie. Dansktopsange minder os om, hvem vi er, hvem vi var engang, og hvem vi gerne ville være. Den er et aftryk af skiftende tiders omgangsformer og levevilkår.
Dansktop var egentlig en svensk opfindelse
Idéen til Dansktoppen blev hentet fra Sverige. I 1962 præsenterede Sveriges Radio en ny hitliste med svenske slagerplader. Svensktoppen, som programmet hed, blev en stor lyttersucces. Svensktoppen blev skabt som et modtræk over for de mange engelsksprogede sangere og grupper, der var begyndt at dominere. Det slog også igennem i Danmark. Ikke mindst i 1964, da The Beatles slog igennem herhjemme. Pladeselskaberne satsede på de sikre navne og tog derfor ingen chancer med nye talenter. Udviklingen var ved at gå i stå.
Læs også: Sikke'n fest med Johnny Reimar
Gadekæret og sommerfuglen
Men… i 1966 udkom en plade, der kom til at få betydning for den kommende dansktop.
En af de nye grupper, Keld og The Donkeys, indspillede en pigtrådsudgave af den gamle traver ”Ved landsbyens gadekær”. Den blev umådelig populær og blev solgt i et imponerende oplag. Så stort at pladeselskaberne igen begyndte at satse på slagere.
Succesen med ”Ved landsbyens gadekær” gjorde, at man fik et godt øje til gamle eller glemte melodier. Og den næste store landeplage var igen hentet fra de støvede arkiver. Bjørn Tidmand gik i 1968 i studiet og indsang sin største pladesucces ”Lille sommerfugl”, som i øvrigt pynter Dansktop Prisens logo.
Sommerfuglen, der blev skrevet allerede i 1921, og lanceret året efter i Tivoli Revyen, var blevet populær i en ny indspilning med Malihini-Kvintetten. Men det var Bjørn Tidmand, der for alvor gjorde sangen til en landeplage. Den sværmede rundt på landets kroer, halballer og tribuner, hvor ethvert orkester med respekt for sig selv havde den på repertoiret. Alle ville høre sangen den sommer. Sommerfuglen står i dag som et symbol på den folkelige slager. Derfor er den også at finde på det trofæ, som modtagerne af Dansktop-prisen i dag får i hænderne.
Med den store popularitet som ”Lille sommerfugl” og ”Ved landsbyens gadekær” havde opnået, kunne tidspunktet for Dansktoppens opstart ikke være bedre. Programmet blev med det samme en lyttersucces, og den danske slagermusik tog hul på sin mest gyldne periode.
Nye tider
Dansktoppen kom til i en tid, da vores levevis ændrede sig på flere områder. Vi var blevet mere velstillede, og flere og flere fik råd til både hus og bil. Ungdomsoprøret sprang ud i fuldt flor, kønsroller kom til debat og vores omgangsformer forandrede sig også. Vi begyndte at sige hej i stedet for goddag og sagde stadig oftere du i stedet for De til hinanden. Dansktoppen inviterede dog hverken til oprør eller demonstration. Til gengæld var den et vågent gadespejl, der holdt øje med os i årene, hvor vi blev dus med velfærden og snart også med hinanden.
Læs også: Vi elsker Birthe Kjær
Familien og hverdagen
Dansktoppen er et spejl af vores hverdag og familieliv og har været det gennem alle de fem årtier, der er gået siden 1968. I 60'ernes slutning, hvor velstanden kom til os, var vi optaget af at få eget hus og bil og tage på charterrejser. De første dansktop-år var derfor præget af rejsehits som "Arriverci Franz", "Olé, det var i Spanien", "Hey Hey i Mexico" og "Eviva Espana".
De nye velfærdstider slog også igennem i de mange sange om mode og livsstil. Mode var ikke længere forbeholdt de mest velstillede. Nu kunne alle købe modetøj i de nye stangtøjsbutikker eller sy det selv, som Ulla Pia gjorde i "Flower Power tøj" eller som "Lone i lårkort" i Birgit Lystagers sang. I 70'erne, hvor vi begyndte at diskutere kønsroller, gik sangduoen Frank & Merete til tops på Dansktoppen med "Lad os gøre alting sammen" om at hjælpes ad med hverdagens opgaver.
Sådan har Dansktoppen gennem årene spejlet de nye tider. I vores tid, hvor teknologien har givet os nye muligheder, har Kandis haft succes med "Vi mødes på internet". Og Peter Vesth synger på sin sang "Stillekupé" om at længes efter et fredfyldt sted uden lyden af bimlende mobiltelefoner. Har du lyst til at fejre Dansktoppens jubilæum, så kom med til Dansktop Prisen 2018 i Jyske Bank Boxen Herning d. 14. april. Køb dine billetter her:
