Mød Kandis til Dansktop Prisen 2018
Den 14. april løber Dansktop Prisen 2018 af stablen i Jyske Bank Boxen i Herning. Du kan bl.a. opleve Kandis live på scenen. Vil du med?
Læs mere om det store show her
Kandis - et folkeligt musikeventyr
Når den store prisfest i Boxen i Herning løber af stablen i 2018, er Kandis med til at gøre det hele forrygende. Kandis optrådte også ved prisen i 2017, men I 2016 var de forhindret, og selv om de modtog flere priser, måtte publikum nøjes med at se dem på det store lærred. De havde en aftale og kontrakt, som var skrevet lang tid i forvejen. Og sådan en løber Kandis ikke fra.
Kandis’ succeshistorie begynder i 1989, og det afgørende gennembrud kom med hittet ”En lille ring af guld” i 1992. Den efterfølgende kontinuerlige succes betyder, at Kandis-succesen er festen uden ende. Gruppens kalender er overfyldt i år frem, og den forventning, glæde og stemning, der skabes i Danmarks mange sportshaller og festivaller, når Kandis spiller, er en oplevelse i sig selv.
Publikum er ofte i festtøjet, der serveres gode menuer, og alle ved, hvad der kan forventes af Danmarks partyband nr. 1 gennem mange år. Der er god appetit, højt humør og et fyldt dansegulv, til festen slutter. Også selv om Kandis’ velproducerede slagermusik kun spilles på enkelte lokalradioer og på DR’s digitale P5.
Læs også: Johnny Hansen fra Kandis: jeg kan faktisk godt være romantisk
Har det i blodet
Ligesom mange andre blev Johnny grebet af tidens engelsksprogede pophits i sin ungdom. Det var dem, han dansede til i nattelivet i Thy, og da han var født med en musikalsk arv fra sin far, Bjørn, og hans utrolige slager/dansk-topsucces med Bjørn og Okay, lå det til højrebenet, at Johnny måske skulle samme vej.
Ifølge Bjørn gik Johnny som barn rundt i hjemmet i Hurup og slog rytmer på potter og pander og sugede alt musikalsk til sig fra radio, tv og de bands, han dansede til ved de lokale fester. I første omgang fik han lov at købe en guitar og tage imod et tilbud om at spille i det lokale pop/rockorkester Airport. Hvis han vel og mærke tog en uddannelse.
– Jeg valgte at uddanne mig som elektriker. Og ville også gerne afslutte med en installatøruddannelse, fortæller Johnny.
– Min mor var rigtig stolt, måske fordi hun var bange for, at jeg ville kaste mig ud i det samme mediecirkus som min far. Uden nogen garanti for at det ville gå mig lige så godt, som det er gået ham.
Det gik godt i Airport. Stilen var kopirock, blid rock blandet med lidt slagere og pop.
Når der var Melodi Grand Prix i tv, var det Johnnys mor eller kæresten, der optog lyden fra tv på et kassettebånd, mens Airport var på job. Så øvede gruppen i to dage, indtil de kunne spille de bedste af grand prix-sangene til de næste halballer.
Der var mange job at få, men i modsætning til de andre i bandet havde Johnny lyst til at satse på musikken, selv om han uddannede sig til installatør. De andre i bandet ville beholde deres almindelige job og have bandet som fritidsorkester.
Rigo Nielsen i bandet ville holde helt op, for han sad godt på den anden side af bordet og bookede poporkestre ud. Han mente tilmed, at Johnny skulle satse på at gå i sin fars fodspor, for der måtte være plads til et ungt slagerorkester.
Det blev den unge spillemand Jens Erik Jensen og den 20 år ældre Torben Andersen, der først blev spurgt, om de ville være med i et nyt Dansktoporkester. De havde fem års rutine som den mest populære duo i Thy, og Johnny havde spillet guitar på et par pladeoptagelser med dem. Så de kendte hinanden.
Jørgen Hein Jørgensen kendte de alle tre fra musikerlivet. Han var slagtersvend med mere lyst til guitaren, men han kunne bare ikke spille danske slagere, kun rock og rul. Johnny gav ham 10 Bjørn og Okay-sange og fem dage til at øve sig. Og dermed var det nye band en realitet.
Tre små ord
Men hvad skulle bandet hedde?
Her var farmand derhjemme på banen. Endelig ville hans søn spille god slagermusik i stedet for al den engelske pop, og da han selv havde fået sit Okay-bandnavn fra et tøjfirma, der kaldte deres mærke for Okay, kiggede han lidt i garderoben og fandt mærket Kandis. Da det også var et godt danskklingende – og apotekersødt – navn, var der ingen diskussion. Hans søns nye orkester skulle hedde Kandis, og de debuterede på Hotel Phønix i Thisted den 4. januar 1989.
Eftersom Bjørn & Okay havde spillet til enkebal hver eneste onsdag i 23 år, og nu overlod hver anden onsdag til Kandis, kaldte Thisted Dagblad sceneskiftet for ”den største nyskabelse på hotellet, siden blandingsbatterierne blev installeret på værelserne.”
Kandis havde øvet sig i fem måneder. Der var indkøbt ens skjorter og jakker. De var parate, og de kunne 46 sange. De havde bare lige glemt, at med 46 sange kommer man ikke langt, når der skal spilles nonstop i fire timer.
Og så havde de glemt at øve sig på brudevalsen, som altid skulle spilles. Til ære for dem, der lige var blevet gift eller havde kobber-, sølv- eller guldbryllup.
De gentog nogle af sangene, og havde en fin og lærerig debut. Også selv om de i tiden derefter måtte lære en hel del flere sange, så de kunne udfylde de lange spillejob.
Men det var fem ord og en god melodi, der for alvor ændrede Kandis status som Thys førende kassettebånds-, tankstations- og danseorkester til at blive hele Danmarks Kandis: ”En lille ring af guld”.
Jeg har selv skrevet både titlen og teksten, for selv om musikken var et svensk hit, ”Ett litet rosa Band”, blev Kandis’ udgave ikke bare en oversættelse, men derimod en helt ny tekstidé, som komponisten Rose Marie Stråhle var meget tilfreds med.
Nummeret blev et stort hit, lå 33 uger på P4’s Dansktop, og albummet ”Kandis 3” blev langet over disken i langt over 100.000 eksemplarer. Det samme skete kort derefter for sangen om ”Skagens Solnedgang.” Jeg skrev en helt ny og original tekst til den svenske ”Ved silverfossens strand”, men Johnny syntes ikke, den skulle handle om Skagen. Han mente, at folk i Esbjerg var ligeglade med tingenes udvikling på Skagen og den smukke solnedgang.
Det krævede meget tålmodighed at overbevise Johnny om, at det var forsøget værd, og heldigvis havde jeg hans dygtige sparringspartner Henrik Sørensen med på ideén om Skagen. Han er en sand mester i at spotte hits, både i slagerafdelingen, men også i pop i det hele taget.
– Jeg har aldrig fortrudt, at jeg lod mig overtale. Jeg tog fejl. Jeg har i tiden derefter lyttet endnu mere intenst til Henriks gode idéer og råd. Hvis jeg har sunget om guldringen mere end 15.000 gange, så er jeg lige i hælene med ”Skagens Solnedgang”. De to sange er vores første og største evergreens.
Sammen på scenen
Kandis er for længst blevet den største konkurrent til Bjørn & Okay. Det er en succeshistorie uden lige, og selv om de FM-bårne radiokanaler stort set ikke spiller genren mere, er det en ufattelig popularitet, gruppen nyder landet over.
Som en lille udløber af deres fælles popularitet har Johnny og far Bjørn også skabt fænomenet ”Far & Søn” og i øvrigt også indsunget et par plader sammen. Deres stemmer er næsten ens, og deres fælles shows inkluderer nu et par fælles hits som ”Kun for sjov” og ”Gode ben”, men også en del drillerier på scenen far og søn mellem.
Bjørn plejer f.eks. at beklage, at der ikke er ret meget plads på dansegulvet nu, hvor han står på scenen og synger, men der bliver mere plads, når Kandis kommer på scenen. Johnny plejer at fortælle, at når Bjørn & Okay ser så glade ud for tiden, er det, fordi de lige har fået udbetalt første rate af pensionen.
Kandis’ fanklub har mere end 2.000 registrerede medlemmer i alle aldersklasser. De samles til møder, og nogle følger gruppen til en hel del koncerter. Der kan købes T-shirts, Kandis-vin og alverdens andre specialiteter i klubben, og vil man vide mere om alle aktiviteterne, kan det ses på kandis.dk. Fanklubben er en del af Musikevent, hvor Johnnys tidligere medspiller i Airport Rigo Nielsen residerer. Kandis og Rigo ejer Musikevent i fællesskab, og orkestret er i sandhed blevet et af Danmarks største folkelige musikeventyr.
Læs mere om Dansktop Prisen 2018 her
Artiklen er udgivet i samarbejde med Ude og Hjemme
I videoen kan du se eller gense Kandis på scenen til Dansktop Prisen 2017.
