

Ernæringsforskning er en svær disciplin, og forskerne støder på mange forhindringer.
Én af de mest typiske er: dårlig afrapportering.
For når mennesker skal føre kostdagbog, har de det nemlig med at glemme det femte glas vin, indholdet i slikskålen og den ekstra frikadelle, der blev indtaget ved komfuret - og så bliver forskningsresultaterne ikke helt gode, men snarere skæve.
Ifølge fagtidsskriftet Nature Metabolism er der dog nye og bedre metoder på vej i form af dna-analyser af tarmindholdet.
Afføringsprøver afslører nemlg de præcise facts: Hvad og hvor meget har du spist?
Men derfra til at finde ud af, hvad der er sundt og gavner kroppen, og hvad der ikke gør, er der dog stadig et stykke vej.
For var det kombuchaen til morgen, der gav fornøjede tarmbakterier, eller var det mon havregrynene? Og kom den store latte så bagefter og ødelagde det hele?

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.