Gynækolog: Hormoner i overgangsalderen er ikke for alle. Prøv dette i stedet

Hedeture, humørsvingninger og vægtøgning.

Det er almindelige symptomer, når overgangsalderen melder sin ankomst. Det kan Camilla Kox, fagansvarlig gynækolog ved Volvat Nationaltheatret, bekræfte.

Den gode nyhed er, at man sagtens kan gøre noget ved de symptomer, for i dag behøver ingen at lide sig igennem overgangsalderen, siger hun.

Diffuse symptomer

Ifølge Camilla Kox ved de fleste, at overgangsalderen kommer omkring 50-årsalderen. Da oplever cirka 80 procent af alle kvinder hedeture. Mange bliver stive i leddene, menstruationen bliver uregelmæssig og senere fraværende.

Dårlig søvn er også et velkendt symptom.

Men overgangsalderen indebærer også en del andre gener, som er mere diffuse end de klassiske. Disse symptomer handler mere om det følelsesmæssige såsom humørsvingninger, lav energi, irritabilitet og hjernetåge.

– Sidstnævnte er nok det, jeg oplever, at flest kvinder ikke kender til: Hjernetåge. At føle, at man ikke har lige så meget kapacitet længere. Det er jo lidt sårbart for mange kvinder at mærke, at man ikke kan klare lige så meget som før, siger Camilla Kox.

Hun peger på de typiske familiemødre. De, som altid har sat familien og arbejdet før sig selv. De, som har høje forventninger på mange områder, både fra andre og sig selv, og som oplever, at hverken hovedet eller kroppen fungerer som tidligere.

Kortlægning af generne

Når kvinder kommer til hende med nogle af de mest almindelige symptomer: Lav energi, hjernetåge og søvnproblemer, må hun først kortlægge, om det faktisk er overgangsalderen, det handler om, eller om det er andre ting, som giver de samme symptomer.

- Vi ved jo, at mange af disse symptomer er de samme ved udbrændthed for eksempel. Og hos nogle kvinder er det "bare" livet, der er årsagen – med et krævende job, små børn eller problemer i parforholdet.

Spørgsmålet er så, hvordan man skelner?

– Har man hedeture og vågner syv gange i løbet af en nat, så gør det arbejdet lidt lettere for os gynækologer. Men ud over det kan det være lidt svært at vide, om det er det ene eller det andet, også for os. Vi ved jo også, at de psykiske symptomer kan komme allerede ti år før menstruationen ophører i perimenopausen.

Men den største indikator er alderen. Nærmer du dig 50, er der stor sandsynlighed for, at det er overgangsalderen. Er du i starten af 40’erne derimod, er sandsynligheden langt mindre.

– Vi har set de seneste år, at efter overgangsalderen er blevet mere omtalt, kommer flere kvinder i starten af 40’erne med lav sexlyst, lav energi og hjernetåge, som vil have hormoner for at få hjælp. Desværre er det ikke nødvendigvis sådan, hormoner hjælper, hvis din cyklus ellers er regelmæssig, selvom du begynder at få symptomer på overgangsalder.

Hormonbehandling er derfor ikke et quickfix for alle, der har generne.

– Hormonbehandlingens opgave er at erstatte de hormoner, kroppen ikke længere producerer selv, når den er i overgangsalderen. Har man derimod normale østrogenniveauer, vil man ikke have glæde af det så tidligt.

Camilla Kox tror desuden, at grunden til, at kvinder kommer med overgangsgener tidligere end før, er, at det er blevet lettere at mærke efter, efterhånden som der er kommet mere fokus på det, og at det dermed føles som en naturlig forklaring på det, man mærker.

Samtidig er det, ifølge gynækologen, lettere at give skylden til hormonelle ændringer end til stress og livsomstændigheder.

– Det er lettere at sige: "Det er mine hormoner, der gør mig trist og træt", frem for: "Jeg er ved at blive udbrændt".

Ikke for alle

I mange år har mange af os haft en forståelse af, at hormonbehandling er farligt. Sikkert som følge af en stor amerikansk undersøgelse, kendt som Women’s Health Initiative, der blev offentliggjort i starten af 90’erne og koblede hormonbehandling til øget risiko for brystkræft, slagtilfælde og blodpropper.

Men siden dengang har fagfolk heldigvis kigget nærmere på disse studier og fundet flere svagheder. De nyeste studier viser nu, at de første seks år med hormonbehandling ikke giver øget risiko for brystkræft, ifølge Camilla Kox.

Er hormonbehandling så løsningen for alle kvinder, der er kommet i overgangsalderen?

Det korte svar fra gynækolog Camilla Kox er: Nej.

Hun uddyber:

– Alle kvinder skal igennem overgangsalderen, men ikke alle skal have hormoner. For at finde den rigtige retning for den enkelte patient er det først og fremmest vigtigt at kortlægge, hvor alvorlige generne er.

En tredjedel har slet ingen gener. De tænker måske i ny og næ: "Øj, nu var her varmt", men ikke mere end det. En tredjedel er så plagede, at det går alvorligt ud over livskvaliteten.

– Og det er kun den sidste gruppe, der skal have hormoner, understreger Camilla Kox.

Når det er aktuelt med behandling, skal man kortlægge, hvor i fasen af overgangsalderen man befinder sig. Perimenopausen varer fra man stadig har menstruation og indtil der er gået et år siden sidste menstruation. Derefter betegnes det som efter overgangsalderen.

Derudover skal risikofaktorerne vurderes: Har hun haft brystkræft tidligere? Er der øget risiko for hjerte-kar-sygdomme? Kroppens vægt spiller også en rolle – ligesom migræne og øvrige helbredsmæssige forhold.

Camilla Kox fortæller, at de altid laver en gynækologisk undersøgelse før hormonbehandling og mammografi, hvis der er længe til næste screening.

Hormonet, der fikser problemerne i overgangsalderen, er østrogen. Østrogen gives gennem huden, for at undgå blodprop-risiko. Derudover gives også progesteron for at beskytte livmoderslimhinden – enten som tablet eller spiral.

- Selvom studierne viser, at der ikke er øget risiko for brystkræft i de første seks år, er det vigtigt ikke at starte for tidligt. Jeg vil helst, at de gode seks år falder sammen med årene, hvor kvinden har størst behov.

Samtidig nævner Camilla Kox også forskning, der peger på, at tidlig opstart kan mindske risikoen for demens og hjerte-kar-sygdomme.

– Timing er meget vigtig, når vi skal starte med hormonbehandling. Her er der flere faktorer at tage i betragtning.

Du kan gøre meget selv

Hvis en kvinde kommer med hedeture, men ikke plages af dem, skal hun ifølge Camilla Kox ikke have hormoner.

– Vi må huske, at overgangsgener ikke er som forhøjet blodtryk, som er farligt. Symptomerne er "kun" generende, og det er de symptomer, vi behandler med målet om at øge livskvaliteten. Der er meget, man kan gøre selv også.

Hun nævner de tre grundpiller i behandling af overgangsalderen:

• Fysisk aktivitet
• Sund og varieret kost
• Stresshåndtering

– Det er lige kedeligt at sige hver gang, for alle ved jo, at de tre ting er sunde, men man kan ikke sige det ofte nok.

Særligt i overgangsalderen kan det have enorm betydning. Og det handler ikke om at gå på en specifik diæt eller løbe fem dage om ugen. Det handler om enkle tiltag.

– Det, der er ekstra fedt med disse tiltag i overgangsalderen, er magien ved styrketræning. Jeg har haft mange kvinder, der er kommet ind med hedeture og søvnproblemer, og hvor jeg har givet én besked: Lav styrketræning to til tre gange om ugen. Så kommer de tilbage efter tre måneder og siger: "Ved du hvad, Camilla? Du kan få dine hormoner tilbage, for jeg behøver dem ikke. Mine hedeture er forsvundet med styrketræning."

Camilla Kox er ikke sikker på, hvad det er ved styrketræning, der gør det så effektivt, men hun er ikke i tvivl om, at det gør en stor forskel:

– Det har sikkert noget med de gode signalstoffer og endorfiner at gøre, som frigives i kroppen. Det er i hvert fald den form for træning, vi ser, at man får mest ud af. Der sker jo desværre noget med muskulaturen, når man runder 50. Jeg mistænker et lille dyr, der kommer om og stjæler alle musklerne om natten, siger hun.

Og hun understreger endnu en gang evnen til at håndtere stress uanset, om man får hormoner eller ej.

– Har du de to ting på plads, så tror jeg, meget er gjort. Jeg ser, at selv når jeg får justeret hormonbalancen hos kvinder i overgangsalderen, så får de stadig hedeture og sover dårligere i perioder med meget stress. Man kan jo ikke gå gennem livet uden stress, men det handler om, hvordan man reagerer på det, siger hun.

Camilla Kox anbefaler alle kvinder, der kommer til hende, at spørge sig selv: "Hvad kan jeg gøre for at tåle stress bedre i hverdagen?”.

– For nogle er det mindfulness. For andre er det skovture eller styrketræning. Og for nogle er det nok med disse ting – så slipper de for hormoner, siger hun.