
Jette Skrædderdal, der står bag bogen ”Vinterbadning”, er en garvet vinterbader.
Her deler hun ud af sine 10 bedste argumenter for at springe i havet hele året.
Når du vinterbader, løber blodet fra dit hoved ned til kroppens organer, og din hjerne får sig et par sekunders velfortjent pause.
Det gælder både stresshormoner, som gør dig årvågen, og lykkehormoner, som får dig i hvile og balance.
Et dyp i det kolde vand gør underværker, hvis du f.eks. har ledsmerter eller hudproblemer.
Det kan du også takke din hormonproduktion for.
Du aktiverer hormonet serotonin, som omdannes til melatolin, når det bliver mørkt.
Melatolin er det stof, som får dig til at sove.
Med vinterbadning prikker du til det høje koncentrat af kortisol, som er i din krop, og du kommer i balance.
Med tiden bliver du mere hærdet mod kulde.
Vinterbadning gør dig kulderesistent så at sige.
Sundhedseffekterne ved at få dagslys og opleve vand, vind og vejr er enorme.
Et ophold på 20 minutter i naturen om dagen kan bl.a. forbedre dit blodtryk.
Med vinterbadning kommer du til at holde af alle sæsoner året rundt.
Selv en kold og grå vinterdag kan, med et dyp i det kolde vand, blive god.
At vinterbade er også et fællesskab.
Du møder ofte andre vinterbadere eller hundeluftere på bredden, badebroen eller i vinterbadeklubben.
I Danmark er der aldrig mere end 50 km. til kysten, og søer og fjorde giver de samme sundhedsfordele som havet.
Og du behøver hverken et medlemskab eller en masse udstyr for at blive vinterbader.
Vinterbadning er en gratis og tilgængelig aktivitet, som stort set alle kan kaste sig ud i.
Her får du tre gode råd til at komme i gang med at vinterbade.
Lav en vinterbadeaftale med en ven eller veninde.
Det motiverer dig til at komme afsted til noget, du måske føler dig lidt usikker på.
Hvis I er to, kan I også holde øje med hinanden. Det er aldrig ufarligt at bade.
Gå i vandet fra en badebro, så kroppen bliver våd (og kold) på én gang.
På den måde kan du ikke nå at fortryde.
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.