Hæklet vest med frynser

Mandag, 20. juli 2015
af Siv Dyvik | Foto: Dalegarn
Dalegarn
Den forrygende, hæklede vest har håndknyttede frynser over det hele.
Flot hæklet vest med frynser

Hækleopskrift til vest med frynser

Str: (XS) S/M (M/L)

Vidde under ærmerne: (80) 90 (100) cm.

Vidde nederst: (100) 110 (120) cm.

Længde: (85) 88 (91) cm.

Materialer: ”Vipe” (100% merceriseret bomuld/50 g = 125 meter): (1000) 1100 (1200) g lys rosa 4602. Hæklenål nr. 5.
Garn fra Dalegarn, nærmeste forhandler oplyses på garnbasen.com).

Hæklefasthed: 14 st = 10 cm med dobbelt garn.

Forkortelser og brugertips til håndarbejde

Prøv også denne hækleopskrift: Hæklet vest i fint viftemønster

Sådan hækler du vesten

For- og bagstk: Slå (142) 156 (170) lm lidt løst op med dobbelt garn. Beg med at hækle 1 st i 3. lm fra nålen. Hækl videre 1 st i hver lm = (140) 154 (168) st. Sæt 1 mrk i hver side med (35) 39 (43) st til hvert forstk og (70) 76 (82) st til bagstk. Beg hver ny rk med 3 lm. Hækl st frem og tilb hele tiden, men når arb måler ca. (5) 5 (6) cm, beg at tage 1 st i hver side af rk sådan: Hækl til side-mrk i højre side (= midt mellem 2 st), beg med at hækle 1 ny st i næste m, men træk ikke tråden igennem sidste gang = 2 m tilb på nålen, beg med at hækle 1 ny st i næste m = 4 m på nålen, 1 omsl, træk tråden gennem 2 m, 1 omsl og træk tråden gennem de 3 sidste m = 1 st taget ind. Hækl til side-mrk i venstre side (= midt mellem 2 st) og tag 1 st ind på samme måde = 2 st taget ind på rk efter side-mrk. Næste gang, der tages ind, skal der tages ind før hvert side-mrk, og der tages hele tiden ind skiftevis før og efter side-mrk, hver gang der tages ind. Tag ind på denne måde på ca. hver 4. cm. Der bliver taget ind i alt 14 st på bagstk og 7 st på hvert forstk (alle str) = (112) 126 (140) st tilb på rk = (56) 62 (68) st til bagstk og (28) 32 (36) st til hvert forstk. Hækl, uden indt, til arb måler ca. (64) 66 (68) cm. Del arb i for- og bagstk sådan: (22) 26 (30) st til højre forstk, 12 st til ærmegab, (44) 50 (56) st til bagstk, 12 st til ærmegab, (22) 26 (30) st til venstre forstk. Hækl hver del færdig for sig.

Bagstk: Hækl st frem og tilb over de (44) 50 (56) midterste st, til arb måler ca. (21) 22 (23) cm fra delingen i siden. Luk til nakke sådan: Hækl (13) 13 (14) st, (18) 24 (28) km, (13) 13 (14) st. Klip tråden og hæft enden. Forstk: Hækl st frem og tilb over de (22) 26 (30) st, til forstk måler ca. (7) 3 (0) cm fra delingen i siderne. Dvs. til største str beg indt lige efter delingen. Tag så ind til V-hals på hver rk mod halsen ved at springe 1 st over i beg/slutn af rk (9) 13 (16) gange = (13) 13 (14) st tilb til skulder. Forts uden indt, til forstk måler samme længde som bagstk. Klip tråden og hæft enden. Hækl det andet forstk på samme måde, men modsat. Sy skuldrene sm, efter at frynserne er sat på.

Frynser: Brug en lineal eller et plastikkort (f.eks. et dankort) til at lave frynserne over, bredden skal være ca. 5 cm, ikke mindre. Kort- eller lineals bredde bestemmer frynsernes længde. Brug 4-dobbelt tråd, hver frynseknude består af 8 tråde færdigklippet. Tæl ud fra skulderen og ned, hvor du skal begynde frynserne nederst. Der skal bindes frynser i hver 3. rk, og der skal være frynser på øverste rk på skulderen. Bind løkkerne i hver 2. st på rk. Det vigtigste er at frynse-endene dækker lidt over frynserne på forrige rk. Det kommer an på, hvor lange de er.

VIND garnet til vesten her!

Flot hæklet vest med frynser

1. Beg altid i venstre side, 1. rk nederst til venstre. 1. knude i rk sys uden lineal/plastikkort, derefter lægges lineal/plastikkortet langs strk som vist på tegning. Nålen stikkes altid ind fra højre mod venstre under 1. m, træk godt mod venstre og ikke for stramt rundt om lineal/ plastikkort.

2. Andet sting fra højre mod venstre under anden m. Tråden trækkes til, læg tråden under linealen/plastikkortet, når knuden lukkes, ikke for stramt.

3. Når lineal/plastikkort er dækket af løkker, trækkes det ud, og forts således rk ud. Klip løkkerne op til sidst.

Prøv også denne hækleopskrift: Hæklet bluse med strikkede ærmer