Lang "oversize" vest

Fredag, 29. januar 2010
af Redaktion
Den lange vest er strikket i et sammensat garn, der giver en flot stribeeffekt i forskellige grå nuancer
Foto: Jette M. Vesterager
Foto: Jette M. Vesterager

LANG "OVERSIZE" VEST
Str: XS/S (M/L) XL/XXL.
Overvidde (arb): 92 (108) 124 cm.
Længde: 85 (87) 89 cm.
Materialer: "Dyed Mohair" (34% Mohair/33% uld/27% polyamid/6% akryl/35-40 g= 100 meter): 6 (7) 9 ngl grå 2301. 7 knapper. Rundp nr. 8 (40 + 80 cm).
Garn fra Onion.
Strikkefasthed: 12,5 m x 17 p = 10 x 10 cm i hulmønster.

Se forkortelser og brugertips her.
Diagram: Kan hentes ved at klikke her.

Kantm: Strik yderste m i begge sider r på alle p. Kantm er ikke vist i dia og holdes uden for mønstret.

Bemærk:
Vesten strikkes i ét stykke op til ærmegab. Derefter strikkes hver del færdig for sig, for at strukturen i øverste del skal ligne det øvrige, må det strikkes i "usynlige striber" med 2 ngl garn: Strik 2-4 p brede striber, sørg for at begynde 2. garnngl med en anden type garn, end du strikker med i 1. garnngl.

Ryg + forstk: Slå 125 (147) 169 m op på lang rundp og strik 8 cm frem og tilb i rib (1 r, 1 vr). Tag ind jævnt fordelt på sidste rib-p til 113 (133) 153 m. Forts i hulmønster efter dia (bemærk: mønstrets vr-side bruges som r-side). Når arb måler 56 (57) 58 cm, deles til ærmegab: Strik 26 (31) 36 m (= forstk), luk 1 m af, strik 59 (69) 79 m (= ryg), luk 1 m af, strik 26 (31) 36 m (= forstk). Strik hver del færdig for sig.

Forstk: Forts i mønster, men slå 1 kantm op mod ærmegab = 27 (32) 37 m. (Bemærk: På én p i mønstret er der brug for at tage kantm mod ærmegab med for at få plads til helt mønster). Beg indt til hals, når ærmegab måler 19 (20) 21 cm: Luk i beg af hver p fra midt for for 4, 2, 1, 1 (5, 2, 1, 1) 5, 3, 1, 1 m. Luk til skrå skulder, når ærmegab måler 28 (29) 30 cm, luk på hver p fra ærmegabssiden for 9, 10 (11, 12) 13, 14 m. Strik det andet forstk mage til, men spejlvendt.

Ryg: Slå 1 kant-m op i begge sider = 61 (71) 81 m. Strik til arb er 4 cm kortere end hele forstk. Sæt de midterste 21 (23) 25 m på m-holder til nakke og strik hver side færdig for sig. Luk endnu 1 m i nakkens side. Luk til skulder i samme højde som på forstk.

Montering: Sy skuldersømme (husk vr-side af mønstret er vestens r-side!).

Halskant: Strik ca. 76 (80) 84 m op langs hals og nakke. Strik 5-6 cm rib. Luk af i rib.

Forkanter: Strik ca. 97 (100) 103 m op langs venstre forkant (inkl. halskantens ende). Strik 4 cm rib. Luk af i rib. Strik højre forkant på samme måde, men lav 7 knaphuller jævnt fordelt. (Knaphul: Luk 2 m af. Slå på næste p 2 nye m op over de aflukkede).

Ærmekant: Strik ca. 68 (70) 72 m op langs ærmegab med lille rundp. Strik 5-6 cm rib. Luk af i rib. Sy knapper i.

Strikkeopskrift: Lene Holme Samsøe

Flere fine strikkeopskrifter til dig...
Lilla strikjakke
Foldevest
Sjal med snoninger