Kære Puk
Skal fotos af hans kone stå fremme?
Størrelse: (S) M (L) XL (XXL)
Overvidde: (89) 98 (106) 115 (124) cm
Hel længde foran: (80) 81 (83) 84 (87) cm
Hel længde ryg: (86) 87 (89) 100 (106) cm
Garn: Elsa fra Permin fv 880710/lys blå:
(7) 8 (9) 10 (12) ngl
Vejledende pinde: p nr. 12 mm, rundp nr. 10 mm (60 og 120 cm)
Tilbehør: 3 knapper New Old Company art. 14827/11
Strikkefasthed: 9 m og 13 p glat i 2 tr. Elsa på p nr. 12 = 10 x 10 cm
Se også: Strik: Sweater og vest til piger
Sådan gør du:
Kantmasker: I starten af p tages 1. m løs af som en r m. Sidste m på p strikkes vr.
Ryg: Slå (41) 45 (49) 53 (57) m op på p nr. 12 med 2 tr. Elsa, og strik rib således: Første p er fra vr-s og strikkes: 1 kant-m, ✩1 r, 1 vr✩ p hen, slut med 1 r, 1 kant-m. Fortsæt i rib, som m viser til ribben måler 12 cm. Fortsæt i glat, men strik stadig rib i kanten således: Fra ret-s: 1 kant-m, 1 vr, 1 r, 1 vr, strik r til der er 4 m tilbage. Strik nu 1 vr, 1 r, 1 vr, 1 kant-m. På vr-s strik som m viser. Når arb måler 24 cm, sættes det på hold.
Højre forstykke: Slå (18) 20 (22) 24 (26) m op på p nr. 12, og strik rib således: Første p er fra vr-s og strikkes: 1 kant-m, ✩1 r, 1 vr✩ p hen, slut med 1 kant-m. Når rib måler 6 cm, fortsæt i glat og med rib-m i venstre side over de sidste 4 m. Strik, til arb måler 18 cm. Sæt arb på hold.
Se også: Strik: Vest med knapper
Venstre forstykke: Slå (18) 20 (22) 24 (26) m op på p nr. 12, og strik rib således: Første p er fra vr-s og strikkes: 1 kant-m, ✩1 vr, 1 r✩ p hen, slut med 1 kant-m. Når rib måler 6 cm, fortsættes i glat og med rib-m i højre side over de første 4 m. Strik, til arb måler 18 cm. Sæt arb på hold.
Ryg og forstykker: Nu samles delene således: Start med højre forstykke, og strik hen til rib-m. Fortsæt med rib-m, sæt en markør, strik kant-m r sm med kant-m fra ryggen (= 1 r m på næste p). Strik rib-m, og fortsæt glat hen over ryggen til rib-m i den anden side, og sæt venstre forstykke til ved at strikke de to kant-m r sm (= 1 r m på næste p), sæt en markør. Der er nu 7 rib-m ved slidserne = (75) 83 (91) 99 (107) m. Strik yderligere i alt 9 p med rib-m, og fortsæt herefter i glat over alle m, undtagen kant-m i forkanten. Strik til forstykket måler 56 (56) 57 (57) 59 cm. Nu deles arbejdet ved markørerne og ryg, og forstykker strikkes færdige hver for sig.
Se også: Strik: Hurtige veste til hende
Ryggen: Fortsæt med at strikke de (41) 45 (49) 53 (57) m lige op med 1 kant-m i hver side. Når arb måler (21) 22 (23) 24 (25) cm fra ærmegabet, lad de midterste (19) 21 (21) 23 (23) m hvile til hals, og strik hver side færdig for sig. Skrå derpå til skulder ved hjælp af vende-p. Derved bliver skuldersømmen mindre kraftig, end hvis der lukkes af til skulder på almindelig vis. Højre skulder: Strik fra vr-s, til der er (4) 4 (5) 5 (6) m tilbage, vend, tag første m løs af, strik p hen. Vend, og strik til (3) 4 (4) 5 (5) m før forrige vending, vend, tag første m løs af, strik p hen. Lad alle m hvile.
Venstre skulder: Strikkes som højre, blot spejlvendt, dvs. begynd fra ret-s, og strik, til der mangler (4) 4 (5) 5 (6) m. Fortsæt som på højre skulder. Lad alle m hvile.
Højre forstykke: Strik de (17) 19 (21) 23 (25) m lige op med kant-m ved ærmegab. Samtidig tages ind til v-hals ved at tage 1 m ind inden for kant-m i forkant således: Fra ret-s 1 kant-m, 1 m løs af, 1 r, træk den løse m over. Tag ind på skiftevis hver 2. og hver 4. p. (6) 7 (7) 8 (8) gange.
Når ærmegabet har samme højde som ryggen, strikkes vende-p til skulder som på ryggen.
Se også: Strik: Striktrøje med mønster til hende
Venstre forstykke: Strikkes som højre blot spejlvendt, indtagningerne strikkes dog 2 r sm.
Montering: Luk skuldersømmene på ryggen og forstykkerne af sammen fra vrangen.
Ærmekanter: Strik med rundp nr. 10 (60 cm) 1 m op i hver p = ca. (56) 58 (64) 66 (68) m op langs ærmegabet. Strik 4 omg rib (1 r, 1 vr).
Luk af i rib let fast.
Forkant: Start i højre side, og strik med rundp nr. 10 (120 cm) 1 m op ud for knap hver p ca. 96 (98) 100 (102) 106 m, og strik r over de hvilende m i halsen, og saml tilsvarende m op i venstre side (det samlede antal skal være ulige). Strik nu rib (1 r, 1 vr). Første p er fra vr-s, start med 1 vr, og slut med 1 vr. Strik 4 p rib, og luk af i rib let fast. Sy 3 knapper i lige under starten af indtagningen og med ca. 8-9 cm mellemrum nedad (der laves ikke knaphuller, da arb er ret løst, kan der let knappes imellem maskerne).
Design og foto: Permin